- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
55

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55

Favre viste, hvor han stod overfor Magthaverne, som
overfor mægtige Rebeller, ikke sjældent en Helts Mod. Han viste,
naar han sad inde med Magten, ikke sjældent en udmærket
Ministers Maadehold. Men han havde altfor længe været
Høvding for et ringe Mindretal til at kunne udvikle en
Statsmands Egenskaber.

Ikke at han manglede Fremsyn, tvertimod, han var af det
Stof, hvoraf der gøres Profeter. Han forudsaa og forudsagde
talrige Gange Fremtiden, endog en fjern. Men Ansigt til
Ansigt med Virkeligheden saa han den undertiden ikke for
Teorier og Illusioner, var for idealistisk til at være praktisk.

Som Repræsentant for det knuste Frankrig havde han i
Aarene 1870—71 endog med de Egenskaber, han manglede, ikke
kunnet udrette stort overfor en Bismarck, der dikterede
Freden mindre i Kraft af sit politiske Geni end af de tyske
Vaa-bens overvældende Sejre. Men med en Talleyrands
Koldblodighed havde han undgaaet nogle Fejl, og var maaske ogsaa
bleven anderledes bedømt af de glemsomme Fanatikere, som gav
ham Skylden for det ulykkelige Udfald af en Krig, han af
yderste Evne havde stræbt at afværge.

III

Jules Favre blev født i Lyon 21. Marts 1809. Hans Familie
tilhørte den højere Borgerstand. Faderen, der drev en stor
Handel med Klæde, mistede største Delen af sin Formue og
sin Kredit ved den Rystelse af alle franske Forhold, som 1815
medførte; han overlod Sønnens Opdragelse til Moderen, og
den Overudvikling af Ømfølsomheden, der trods al Mandighed
blev betegnende for Sønnen, er dels Arv fra Moderen, dels
fremkaldt ved en Opdragelse, som var ensidig kvindeligt
anlagt. Revolutionens Stormklokker havde lydt over Moderens
Vugge; hendes Slægt var liberal uden at være
revolutionær. Hun selv var paa en Gang handlekraftig og øm,
højtdannet og from, og hun meddelte sin Søn en overtroisk, om end
ubestemt, Religiøsitet, som bragte ham til at afsky
»Materialismen« paa alle Omraader, og samtidigt et Hang til at se med
egne Øjne, Trang til at føie sig aandeligt uafhængig og
Overbevisning om den frie Forsknings Ret.

Medens den Mand, med hvem han i en fremrykket Alder
blev tvungen til at maale sig, som Yngling ikke blot holdt paa
Autoriteten men paa Autoritetsprincipet (hvor stærkt han end
privat kunde slaa til Skaglerne), var for Favre fra den tidlig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free