- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
62

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

tiners Ophav. Det var særligt den 16. Bulletin, som gjorde
Opsigt, heftigt forargede den lovtro Befolkning, og blev
skæbnesvanger for Favres Anseelse og Fremtid, da han ved en
Misforstaaelse (endog delt af enkelte Regeringsmedlemmer) ansaas
for dens Forfatter. Skriftstykket fremkom kun en Uge før
Valgene og gik ud paa, at hvis disse Valg ikke blev »en Triumf
for den sociale Sandhed, men Udtryk for en Kaste«, var der
kun én Frelse for Folket: at erklære Valgene for ugyldige og
anden Gang udtrykke sin Vilje.

Favre har slet ikke skrevet nogen Bulletin; men Lamartine
synes at have tillagt ham Skylden for George Sands
Proklamationer. At Favre kun vilde virke mildnende, vidste hans
Overordnede bedst. Ledru-Rollin havde netop udtrykt det Ønske, at
han i sin Egenskab af Jurist skulde give ham selv som
Folketribun en Modvægt af Lovlighed og Maadehold. »De skal,
sagde han skemtende til Favre, som Advokat tale
Befolkningens Sag overfor mig; jeg lover Dem dog ikke Domstolens
Upartiskhed.«

Fra nu af begynder Sagn at forme sig om Jules Favre.
Det første Sagn er det om den rasende Demagog, der ved sin
Handlemaade har udsat den folkekære Ledru-Rollin for slet
Omdømme. At der deri ikke var Gnist af Sandhed, har vi set.

Men dermed skal ikke være sagt, at Favre gennemgaaende
viste politisk Indsigt og Fremsyn. Der var i hans Sjæleliv en
Dobbelthed, som gav sig mange Udslag. Der var saaledes
politisk en dobbelt Strømning, en af sund Forstand og mandig
Fasthed; den ledede ham altid rigtigt; og en af Kærlighed til
Retten som Ret, til det strengt Lovlige, uden noget Hensyn
til om dette Rette og Lovlige rummede politiske Farer eller
ikke; denne Strømning, som gør ham Ære, ledede ham flere
Gange vild. Thi i Politik gælder det om at gøre hvad der er
det klogeste, ikke hvad der i og for sig er det rette; derfor
er Politiken en i sædelig Henseende ikke højtstaaende Kunst.

Da Regeringen ønskede, at Kamrene selv skulde udnævne
Ministre, paaviste Favre, at ingen Mand af Værd vilde udholde
en uophørlig Kontrol af 900 Repræsentanter, og havde Ret.

Da Forstædernes Befolkning 15. Maj oversvømmede Kamrene,
ophidset af Louis Blanc, der mente sig dækket ved sin
Stilling som Medlem af Nationalforsamlingen, talte Favre for
Sagsanlæg imod ham og havde Ret. Han ansøgte, da Regeringens
Holdning var svag og tvetydig, strax om Afsked som
Statssekretær.

Ved andre Lejligheder gik han efter Regler og Idealer. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free