Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Napoleon III havde sveget de Forhaabninger, som Italienerne
havde stillet til den tidligere Carbonaro’s Tronbestigelse. Baade
han og hans Broder havde jo i 1831 deltaget i
Opstandsfor-søgene, under hvilke Broderen faldt. Han havde som Carbonaro
svoret at gøre Alt hvad han formaaede for Italiens Frihed, og
nu havde han styrtet den romerske Republik og styrket det
ulidelige pavelige Styre af Kirkestaten.
Jules Favre udkastede et straalende Billed af Italien som
frit, og stillede med lige smidig og dristig Veltalenhed
Morderen i Martyrlys. Han havde dernæst i sin Tale for Orsini
religiøse Vendinger, der med profetisk Kraft fremstilte
Napoleon III’s fjerne Fremtidsskæbne: »Jeg tror, at et Folk
genfødes ved dets Sæder, ikke ved Blod. Dersom det er saa
ulykkeligt at falde under Aaget af en Despot, saa kan en
Morders Dolk ikke bryde dette Aag. Regeringer falder ved
deres egne Fejl, og Gud, som i sin hemmelige Visdom tæller
de Timer, der er dem forundt, forstaar at ramme dem, der
miskender hans evige Love, med uforudsete Omslag af
Skæbnen, anderledes frygtelige end nogle Sammensvornes
Helveds-maskiner«.
Denne oratoriske Bevægelse, med hvilken Favre forudsagde
Kejserdømmets Fald, gjorde i Frankrig et dybt Indtryk.
Favre søgte ikke at frelse Orsinis Liv. Han forsvarede hans
Eftermæle, ikke hans Daad. Det var en Tale foran Graven,
den han holdt. Han sluttede (som Maurice Reclus træffende
har sagt) i en Stil, der minder om Bossuets:
»Mit Hverv er endt. De behøver ikke Kronjuristens
Opfordring for at gøre Deres Pligt uden Lidenskab som uden
Svaghed. Men Gud, som vil dømme Alle, Gud, for hvem denne
Verdens Store med deres Følge af Hofmænd og Smigrere viser
sig som de er, Gud, der ene maaler Udstrækningen af vore
Fejl, Styrken af de Fristelser, der forvilder os, og Værdien af
den Udsoning, som udsletter Brøden, Gud vil udtale sin Dom,
efter at De har udtalt Deres, og maaske vil han ikke negte
en Tilgivelse, som Menneskene har anset for umulig her paa
Jorden«.
Medens Favre saaledes opgav at frelse den Anklagedes Liv,
satte han Alt ind paa at redde hans Sag, og det var efter
Jules Favres Diktat, at Orsini skrev sit bekendte Brev til
Napoleon III, det Brev der, som alt berørt, blev Ophav til
Sol-ferino:
»Jeg besværger Deres Majestæt at skænke Italien den
Frihed, som dets Børn har mistet i 1849 ved selve Franskmæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
