- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
67

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

denes Skyld. Maatte Deres Majestæt ikke afvise den sidste Bøn
af en Fædrelandsven paa Skafottets Trin, men frigøre mit
Fædreland, og 25 Millioner Borgeres Velsignelser vil følge Dem i
Fremtiden.«

Kendsgerningerne beviser, at Indtrykket af dette Brev paa
Napoleons Sjæleliv var afgørende. Aaret efter indvarslede han
paa selve Nytaarsdag ved sine Ord til Østerrigs Ambassadør,
at Opgørelsen stod for Døren.

Forud for Napoleons Beslutning var gaaet en omfattende
europæisk Sindsbevægelse. Alle, som var grebne af Italiens
Sag, flammede op. Pressen i de forskellige Lande afgav
Vidnesbyrd om at en Løbeild af Begejstring forplantede sig fra
Sted til Sted.

Den første Tilskyndelse til Italiens nuværende Enhed og
Betydning gaves da i hint Brev af 26. Februar 1858. Uden det
Stød, som Orsinis aandelige Testamente meddelte, havde Cavours
diplomatiske Kløgt og Garibaldis Heltemod endnu i en
Aarrække kunnet vise sig saa frugtesløse som de
Sammensværgelser og Opstande, der udgik fra Mazzini.

Under hine Aars idealistiske Politik overvejede en
Fædre-landselsker som Favre neppe engang, om Italiens Enhed maatte
styrke eller svække Frankrig. Han vilde, at Frankrig skulde
befri Italien helt og fuldt og tænkte sig, at de to Folkeslag
da for bestandig maatte forblive forbundrie.

Det Øjeblik, han stod som Orsinis Forsvarer og Italiens
Talsmand, blev et af de store Øjeblikke i hans Liv. Det gav
ham europæisk Anseelse, og det bragte Frankrigs
republikanske Parti til i ham at se den Mand, hvem den værdigste
Holdning og den utvivlsomste Veltalenhed udpegede til dets
Høvding.

VII

Ved Aar 1857 forstod de franske Republikanere, at den
Krigskunst, de havde anvendt, aldrig at stille sig til Valg, aldrig at
ville aflægge Ed paa Kejserdømmets Forfatning, kun havde
styrket Regeringen. De skiftede da Taktik, og som bekendt
var fra 1858 af til Kejserdømmets Fald i det lovgivende Korps
Oppositionen repræsenteret af de Fem, der langsomt
undergravede Eneherredømmet, uafladeligt blottede dets Brutalitet i
Ledelsen af Landets indre Anliggender og dets fornuftstridige,
Intet forudseende Udenrigspolitik. De Fem var Ollivier,
Dari-mond, Hénon, Ernest Picard og Jules Favre, hvilken sidste
var den ubestridte Fører.

5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free