Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
ske Krig brød ud, forstod han, at det tyske Kejserdømme
gennemgik sin Tilblivelseshistorie, og tegnede før nogen anden
i Frankrig Bismarcks Portræt i disse Ord: »Lad det Udtryk
om ham være mig tilladt, at han har arvet Frederik den
Stores Dristighed og paa samme Tid hans Menneskeforagt.
.....Naar han uden Sky og uden Dølgsmaal stiller sine
Erobringsplaner til Skue, saa maa Frankrig have et aabent
Øje med hans Foretagender, og det vilde være en utrolig
Svaghed fra vor Side at træde tilbage under Tilkendegivelse
af filosofisk Afkald, som det, der kommer til Orde i
Trontalen, naar den siger: »Med Hensyn til Tyskland er min
Hensigt den, at iagttage en Neutralitetspolitik, der vel ikke
hindrer os i undertiden at føie Sorg eller Glæde, men dog lader
os tage Afstand fra Spørgsmaal, der ikke umiddelbart angaar
vore Interesser«. En Dag vil maaske Tyskland staa som vor
Medbejler ikke blot diplomatisk, men paa Krigsskuepladsen.
Uden Modstand at taale dets forvovne Udvidelsespolitik, vilde
være en uhyre Fejl, som Frankrig ikke tør begaa . . . Men
Prøjsens Stræben gaar i denne Retning, og det kan tænkes,
at det engang har 80 Millioner Mennesker at stille imod os.«
Dertil svarede en Deputeret under stormende Bifald: »Det
vil ikke ske saa snart«. Tallet er ved Forbundet med
Østerrig længst overtruffet.
Nogle ansaa dengang de Fem for ikke energiske nok, men
Jules Favre og Ernest Picard fandt Naade endog for Gambettas
og Jules Ferry’s Øjne.
Emile Olliviers Tilnærmelse til Kejserdømmet, hans Tro paa
Muligheden af at omvende Napoleon til Liberalisme, hans
Attraa efter at danne et Ministerium, foraarsagede alt i 1864
et afgørende politisk Brud mellem Favre og Ollivier, der i
sit vidtløftige Værk om det frisindede Kejserdømme ikke har
glemt ham dette Brud, men næsten stadigt lægger ham for
Had.
Mærkeligst er paa dette Tidspunkt Favre’s Seergave med
Hensyn til Tyskland. Alt i 1866 aner han Nederlaget ved
Kö-niggrätz og de mindre tyske Staters Opgiven af al indre
Uenighed under Nationalkrig mod Frankrig: »Jeg véd, der er
Politikere, som mener, at Frankrig vil drage Fordel af den Kiv,
der vil komme, af den Splid der allerede anes mellem
Prøjsen og Østerrig og mellem Prøjsen og det med god Grund
krænkede tyske Forbund. Mine Herrer, tro ikke et Ord deraf!
Historien lærer os, at Heldet altid er med Den, som forstaar
at gribe det med Voldsomhed. Al Prøjsens Dristighed har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
