Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Aar tilbragte Maj—September i Rueil, kom adskillige Venner
til ham. Mest var det dog kun Naboen, han omgikkes. Favre
og Laluyé blev næsten uadskillelige, saa meget mere som deres
Damer kom udmærket overens.
Favres stadigt voxende Ry vanskeliggjorde efterhaanden et
saa tilbagetrukket Liv. Efter 1860 førte han Hus, og Fru
Julie modtog ved hans Side som Værtinde, dog med en lidt
alvorlig og sørgmodig Værdighed. Da Favre 1865 købte sig
en Ejendom i Berri, befandt hun sig helst og bedst dér. Hun
bebrejdede sig at være en Hindring paa hans Vej i Paris. Saa
mange der end paa hendes Modtagelsesdag besøgte Huset,
gengældte hun dog af Frygt for Krænkelser eller Sammenstød
aldrig noget Besøg.
For Laluyé var det Uregelrette i Parrets Samliv ikke nogen
Hemmelighed. Han vidste ogsaa, at Maaden, paa hvilken Favre
havde ladet sine to sidste Børn indføre i Statens Civilregistre,
ikke var korrekt. Af Ulyst til at omtale sin Venindes
tidligere Ægteskab havde Favre nemlig i August 1849 anmeldt
Sønnen Jules som Barn af Frøken Jeanne Charmont, 37 Aar
gammel, og af Jules Favre, 40 Aar gammel, Advokat, ikke
gifte. Af Uvilje mod at skulle anmelde sine Børn som uægte
havde han dernæst — med en værre, om end højst uskyldig,
Usandhed — i November 1855 anmeldt sin lille Pige,
Gene-viéve, som Datter af Jules Favre, Proprietær, 46 Aar gammel,
og Jeanne Charmont, hans Ægtefælle, 44 Aar gammel, begge
bosatte i Paris, gifte i Dijon (Cöte-d’Or).
Venskabet med Laluyé bristede uden nogen Skyld fra Jules
Favres Side.
Da han i 1864 i en Retssag varetog Vennens Interesser,
blev han af denne grovelig beskyldt for at have taget
Modpartens Parti, blot fordi han vægrede sig ved at betegne denne
som »en uhæderlig Mand«, hvad han ikke var. Da Laluyé
i den Anledning rettede Ukvemsord imod ham, kunde Jules
Favre i sin Tillidsfuldhed ikke finde nogen Mening deri, søgte
Laluyé, fandt hans Dør lukket for sig, og skrev ham et
rørende Brev til, hvori han udtaler, hvor umuligt det falder
ham at tro paa et Omslag i Vennens Følelser: »Vi kan nære
forskellige Anskuelser; men vore Hjerter maa altid mødes, og
jeg sender Dem hermed det kærlige Udtryk for den Følelse,
der fylder mit. Jeg kan ikke paabyrde Dem mit Venskab,
men jeg kan bevare det for Dem, skønt jeg lider under at se
det saaledes miskendt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
