Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Nogle Aar efter bar Laluyé sig værre ad. Han havde i
sin Tid ved Misbrug af Favres Tillid til ham faaet denne til
at optræde i en Sag, der ved Dom af Appelretten var endelig
afgjort. Han brugte nu dette Fejlgreb mod sin Nabo, ja han
benyttede sig af dennes Fraværelse til at erklære en Del af
hans Grund for sin og lade visse Arbejder udføre paa den.
Heraf en Retssag, der medførte det afgørende Brud, et Brud,
der fik de smerteligste Følger for Favre.
Et andet Venskab kom ligeledes til at gribe ind i hans
offentlige Liv. Fra 1851 havde han været nær Ven af en
velhavende Mand, Alphonse Odiot, der laa i Strid med sin
Familie. Favre satte — som det er blevet godtgjort — al sin
Takt og sin Overtalelsesevne ind paa at forsone Odiot med
Familien. Da det viste sig uopnaaeligt, mente han at skylde
sin nære Ven at føre hans Sag — en hel Række Processer —
dog med alt sømmeligt Hensyn til hans Slægt. Det varede
fra December 1851 til Juli 1858, da Retten i Orléans afgiorde
Sagen.
Favres Uegennyttighed var et Ordsprog. Selv hans bitre
Uven, Emile Ollivier, fortæller dette Træk af ham: En Dag,
da han i Retten skulde føre en grim Proces for en af sine
Klientinder, sukkede han af Kedsomhed og Forpinthed.
Hvorfor skiller De Dem dog ikke af med det Kvindemenneske?
spurgte en af hans Kaldsfæller. — »Det er jo ikke muligt,
svarte Favre, hun betaler mig ikke.«
Odiot havde villet testamentere Favre sin Formue. Men
en fælles Ven havde fraraadet ham det med Ordene:
»Efterlad ham ikke nogen Arv. Han fragaar den blot.« Da Odiot
i 1860 døde, efterlod han da Favre kun et Uhr med
Indskrift: »Lad ethvert af dets Slag sige dig, hvor højt jeg
har elsket dig«. Derimod efterlod han sin hele Formue til
Favres Familie, eller som han i Testamentet udtrykte det, »til
Børnene af den Dame, vi plejer at kalde Fru Julie (de
Madame dite par nous Julie), boende Rue d’Antin No. 19«. Han
udnævnte Favre til sin Testamentsfuldbyrder.
Favre var i høj Grad forstemt over Testamentet, men mente
ikke at have Ret til at berøve sin Hustrus Datter og sine egne
Døtre en Medgift. Han opsøgte da Sønnen, Charles Odiot og
meddelte denne sine Skrupler. De blev enige om at trods
Testamentet skulde Halvdelen af Formuen tilfalde Familien, Resten
deles mellem Fru Julies fire Børn. Familien Odiot var i den
Grad tilfreds med denne Overenskomst og nærede en saadan
Tillid til Favre, at den overlod den hele Ordning til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
