- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
78

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Under Kammerets Dagsmøde den 4. September
oversvømmede om Eftermiddagen ved Totiden Folkemasser
Deputeretkammeret og forlangte Kundgørelse af Kejserdømmets Ophør.
Hjulpet af Gambetta banede Favre sig Vej til Tribunen og
tilraabte Mængden: »Ønsker I Borgerkrig eller ikke?« En Uro
greb ham for at de ophidsede Masser, der førtes af
Kommunens senere Ledere, skulde kaste sig over de kejserligt sindede
Repræsentanter og nedsable dem. For at undgaa
Rlodsud-gydelse raabte han: »I kan ikke udraabe Republiken her. Det
maa ske fra Raadhuset.« Og da Hoben truende skreg: Til
Tuilerierne! (hvorfra Kejserinden endnu ikke havde havt Tid
til at flygte) raabte Favre: Til Raadhuset! Til Raadhuset! og
under Raabet: Leve Favre! gik han og Jules Ferry i Spidsen,
og drog Folkemasserne efter sig den lange Vej over
Concorde-pladsen til Hotel de Ville. Ferry havde end mere end Favre
frygtet, at de Voldsomste nu vilde tilrive sig Magten. I sit
Indlæg for Undersøgelsesdomstolen angaaende Den nationale
Forsvarsregerings Handlinger udtaler Jules Ferry: »Hr. Jules
Favre var da i Residdelse af en Popularitet, som han ikke
før havde havt og ikke har genfundet siden. Han var
virkeligt baaret af den herskende Folkeviljes brede Strøm, og det
var tilstrækkeligt, at han viste sig, for at alle de Herrer
Voldsmænd steg ned fra de Forhøjninger, hvorpaa de havde hisset
sig op, og forsvandt i Skyggen.«

Favre paatog sig efter det almindelige Ønske den
vanskeligste Opgave og det tungeste Ansvar, idet han, som forud
var Indenrigsminister, under disse Omstændigheder, med den
allevegne sejrrige Fjende i Landet, overtog Udenrigsministeriet.
Han havde et Øjeblik haabet paa Italiens Venskab, om han
end før nogen anden havde forudset dets Kulde. Han
haabede derefter idetmindste at opnaa en taalelig Fred. Kongen
af Prøjsen havde jo erklæret, at han førte ikke Krig mod
Frankrig, men mod det kejserlige Dynasti, og det kejserlige
Dynasti var ikke mere. I sit Hjertes Uskyld tænkte han sig
Muligheden af at Sejerherren vilde nøjes med en
Skadeserstatning, og udtalte derfor det ulykkelige Ord: »Ikke en
Fodbred af vor Jord, ikke en Sten af vore Fæstninger«, der
allerede dengang syntes flere af hans Fæller uklogt; men det
billigedes som vækkende og ansporende af endnu flere,
deriblandt af selve Overgeneralen Trochu, skønt denne ingen
Tillid nærede til Muligheden af et fortsat Forsvar.

Da alle Stormagters Regeringer afslog at mægle for
Frankrig hos Sejerherren, besluttede Favre at gøre et sidste, per-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free