Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
dele vor Væmmelse. At blande en Kvindes Navn ind i rent
politiske Spørgsmaal og ville skade uskyldige unge Pigers
Fremtid, det er en Fremgangsmaade, som desværre ikke kan
overraske hos Den, der har undertegnet disse uværdige
Afsløringer. Men vi begriber ikke, at Hr. Felix Pyat har villet
offenliggøre slige Infamier i sit Blad.«
For en Gangs Skyld fandt Rochefort Skældsord utilladelige
og indtog overfor en Modstander en ridderlig Holdning.
XII
Jules Favres Liv gik hen i den politiske Kamps Agitation
og Tumult, baaret oppe af Advokatvirksomhedens
Anstrengelser, der i Frankrig er halvt en dramatisk Talers, halvt en
Skuespillers uafbrudte Ageren for Skranken.
Dette Liv var stort anlagt og gennemført med Alvor og
Stil. Favres Karakter, hvis Væsen var ubrødelig Fasthed, stod
i Højde med hans overordentlige Evne som Taler. Hans
Levned falder i en højst urolig Tid: Julirevolutionen, 1848,
Statskupet, Kejserdømmet, dets Fald. Selv tager han Del i
alle sit Lands Begivenheder, efterhaanden mer og mer som
ledende Personlighed, af og til som afgørende Fører, dog aldrig
helt ene. Han har med Armand Carrel bekæmpet
Julimonarkiet, med Ledru-Rollin indført den almindelige Stemmeret i
Frankrig, med Victor Hugo været en af Hovedmændene for
Modstanden mod Statskupet, med Ernest Picard været Sjælen
i Oppositionen mod Kejserdømmet, med Gambetta grundlagt
den tredie Republik. Den Livskraft, den har, skyldes fra
først af de Mænd, der som han satte et Liv ind paa at skabe
den.
Han var en Politiker af høj Rang, en stor republikansk
Skikkelse.
Men det blev Gambetta, som fik Statuer, ikke ham. Det
blev Gambetta, som huskes, mens Favre glemmes. Ikke fordi
Gambettas Evner var saa meget større. Ikke heller fordi
Gambetta var saa meget heldigere. Da han sildigt naaede en
Førsteministers Stilling, styrtedes han næsten strax, i Kraft af
den Menneskenes Misundelse, der i vore Dage er hvad
Gudernes Misundelse i Oldtiden sagdes at være, den Magt, som
jævner. Dog Gambetta blev staaende i Eftertidens
Bevidsthed, fordi han var et Eneste, et stort Temperament, og fordi
han havde imponeret Franskmændene ved sit Temperament.
Gambetta var født under en gunstig Stjerne: han kom, saa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
