Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Gilles de Rais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
ren Fortvivlelse og til for enhver Pris at søge Genforsoning
med Kirken.
15. Oktober — efter de 48 Timers Frist, man havde givet
ham — anerkendte han ydmygt de gejstlige Dommeres
Myndighed og anraabte dem om at hæve Banlysningen. Han
negtede sig skyldig i de ham paaduttede Forbrydelser, ogsaa
skyldig i at have bragt Djævlene Offer. Men man holdt sig
til det af Prelati tilstaaede, at han havde bragt denne visse
Dele af et Barnelig, og lod, som om det var enstydigt med,
at han havde ombragt Barnet. Hvad Værd der overhovedet
kan tillægges Prelati’s Tilstaaelser er indlysende, naar man
ser, han tilstaar, at »ti eller tolv Gange har Djævlen Barron
aabenbaret sig for ham.«
To andre af Gilles’s Tjenere aflægger endnu fælere
Vidnesbyrd imod ham, rigtignok saa enslydende, at man tydeligt
fornemmer, hvorledes de blot gentager, hvad man har
dikteret dem under Torturen. »Gilles plejede at halshugge
Børnene, saa at sætte sig paa deres Bug og fryde sig ved at se
Livet udslukkes«. — Samme Sætning vender tilbage som
Bekendelse af Synderen selv fem Dage efter. Det nyttede
nemlig ikke Gilles noget at negte. 21. Oktober blev han ført til
Pinebænken. Og ved Synet af Marterredskaberne blev den for
sit Mod i Krig vidtberømte Mand saa forfærdet, at han bad
om Skaansel endnu én Dag; saa skulde han tale til Alles
Tilfredsstillelse. Men man afslog at give ham Opsættelse, han
skulde bekende paa Stedet, og han, som havde en hel Trup
af unge Pager i sit Slot, en hel Trup af unge Drenge i sit
Kapel, af hvilke ingen nogensinde havde beklaget sig i ringeste
Maade over ham, tilstod nu Alt, hvad man vilde, Alt, hvad
man forestavede ham, Besudling og Mord af 140 navnløse
Almuesbørn, skønt Ingen havde set Liget af noget af dem
eller en Knokkel, efter at disse Lig skulde være brændte.
Saaledes havde i sin Tid de ulykkelige Tempelherrer tilstaaet
alle Rædsler, de beskyldtes for, under Tortur.
Gilles udbad sig blot Kirkens Syndsforladelse og den Gunst at
blive begravet i Carmeliterkirken i Nantes, hvor Bretagnes
Hertuger og berømte Personligheder stedtes til Hvile. Dagen
efter Dommen, den 26. Oktober 1440, lod man ham da bestige
et Baal, hvorpaa der var rejst en Galge. Man lagde ham
Strikken om Halsen samtidig med, at man tændte Baalet, saa
da Ilden naaede hans Legeme, var han allerede død.
Hertugen af Bretagne inddrog hans Godser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
