- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
101

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101

ti Aar derefter fortolket, dels som havde han staaet Anne
Boleyn nærmere end sømmeligt var, dels som havde der
været indgaaet Trolovelse (Præcontract) mellem dem. I saa
Fald vilde Kongen kunne faa sit Ægteskab med Anne erklæret
ugyldigt. Men Percy aflagde højtidelig Ed paa, at ingen
saadan Præcontract havde existeret.

Endnu før Cardinalen og Jarlen af Northumberland havde
blandet sig i Sagen, havde forøvrigt Dronning Katharina, hvis
maid of honour Anne nu var bleven, med Heftighed og Haan
givet sin knælende Hofdame Afslag paa hendes indstændige
og lidenskabelige Bøn om Dronningens Beskyttelse for hendes
Giftermaalsplan. Dronningen afskyede som streng og grim
Spanierinde den smukke unge Pige, hendes fri Opdragelse og
personlige Selvstændighed: Anne havde at lade den unge Percy
gifte sig med den, hans Forældre havde valgt til ham. Det
lod nok til, at Anne havde holdt hemmelige Møder med ham,
siden hun saaledes havde kunnet ophidse ham mod den
faderlige Myndighed. — Anne Boleyn vandt ved sine Taarer og
ved den Anraabelse, hun havde aftvunget sit eget hovmodige
Sind, kun Dronningens udtalte Unaade.

At Katharina paa dette Tidspunkt endnu ikke havde fjerneste
Anelse om, at Anne behagede eller snart vilde behage hendes
Herre og Konge, som endnu aldrig nogen Kvinde havde
behaget ham, det fremgaar tydeligt nok af denne Dronningens
Holdning, som hun skulde komme til bittert at fortryde.

Har Cardinalen, da han med saadan Heftighed stillede sig
i Vejen for den unge Percy’s Planer, villet andet end knække
ung Egenvilje, har han anet sin Herres spirende Lidenskab
for Anne Boleyn og villet indsmigre sig som imødekommende
Buffer? Meget kunde tale derfor.

Dertil vilde imidlertid udkræves, at Kongen havde gjort
Tilnærmelsesforsøg overfor Anne Boleyn adskilligt tidligere,
end saadanne vides at have fundet Sted. Anne har da gjort
Modstand ti Aar. I Fald imidlertid Cardinalen ved denne
Lejlighed virkelig har villet gaa sin Herres Ærinde, saa gælder
det om ham som om Dronningen, at han ingen Anelse har
havt om den Styrke, Kongens Lidenskab efterhaanden vilde
vinde, og om de Følger, denne Lidenskab vilde faa. Afskyet
var Cardinalen alt forud af Dronningen, som med god Grund
i ham saa en Fjende. Nu blev han tilmed grundigt hadet af
Anne Boleyn. Men han, som var vant til at se Kongens
Attraa slukt, saa snart deg var stillet, uden nogen som helst
Følge for Land og Bige, endsige for Kirke og Ståt, kom nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free