- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
103

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103

Hendes Broders Anlæg havde forberedt hende paa at forstaa
ham. Det var Digteren Sir Thomas Wyatt, jævnaldrende med
hende selv, en smuk og statelig Mand. Han var ikke blot
den første Englænder, der, i Italienernes Spor, med Bevidsthed
søgte at forfine engelsk Digtning, men den første fornemme
Herre, der gjorde en større Indsats i sit Lands Poesi. Han
hørte som George Boleyn til den Klasse, for hvilken Castiglione
og Bembo havde skrevet, Tidsalderens Aristokrater. Han fik
sin historiske Betydning ved at indføre Sonetten i engelsk
Poesi.

Det blev almindelig troet og er nu en neppe betvivlet
Overlevering, at han blev fuldstændigt intim med Anne Boleyn,
hvem Traditionen gør til hans nære Slægtning, hans Kusine,
skønt hans Moder i Virkeligheden ikke var nogen Howard.
Man har ment, at mange af Wyatts Elskovsdigte var rettede
til hende.

De Samtidige var overbeviste om, at Wyatt, da Kongen vilde
ægte Anne Boleyn, havde fraraadet ham Ægteskabet, idet han
meddelte sin Herre, hvor nær de to havde staaet hinanden.
Denne Handlemaade stemmer daarligt med det Skær af
Ridderlighed, der af Overleveringen er lagt om Wyatts Skikkelse. Men
desværre, det er kun altfor sandsynligt, at Wyatt for at sikre
sig selv uden Hensyn til den Skade, han voldte Anne Boleyn,
har røbet Kongen noget, som det var hans simpleste
Ridderpligt at fortie. Egenkærlighed var i hine Dage yderligt
ublufærdig, og Raaheden i Tænkemaade saa stor som i Væsen og
Færd. Da Kong Henrik og Kong Frants for første Gang saas
paa Camp du drap d’or, hilste de paa hinanden ved at tage
Livtag. Henrik greb Frants om Livet og vilde kaste ham;
men Frants, der var øvet i Rrydning, spændte Ren for Kongen
af England og væltede ham omkuld. Saadan hilser nutildags
neppe to Chauffører paa hinanden. Og paa tilsvarende Maade
i det Aandelige. Lavheder, som jævne Folk nutildags vilde skjule,
ansaas den Gang naturlige hos fornemme Folk. Umiddelbart
før Anne Roleyns og hendes Rroder, Lord Rochfords skændige
Henrettelse har hendes Fader kun den ene Tanke at frelse
sig selv og bevare sine Embeder ved at fordømme dem og
lovprise Kongen. Statssekretæren, Cromwell, der leder den
hele forbryderske Retssag, var fra først af Annes Kreatur og
blev hendes Røddel — hvad der da heller ikke gjorde ringeste
Skaar i Wyatt’s inderlige Venskabsforhold til ham.

Hvorom Alting er, Wyatt var under Annes Proces den eneste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free