- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
133

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - William Shakespeare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

opdage, at Listen over de ved Hoffet spillede Shakespeare ske
Stykker var et Falskneri. Saaledes ophobedes efterhaanden
de bestandig dristigere Paastande: Man saa paa Stedet, at
Listerne var forfalskede, Falkneriet var kluntet, frækt,
haandgribeligt.

IV

Saa forunderligt det lyder, saa sandt er det: Ingen gjorde
sig den Ulejlighed at undersøge disse Hofregnskaber teknisk,
kemisk, mikroskopisk. Ingen besvarede Spørgsmaalet, naar,
hvordan og hvorfor Cunningham havde udført et Falskneri.
Ingen betænkte, hvilken rent ud altomfattende Lærdom med
Hensyn til Personer og Skuespil i Datiden der vilde kræves
til at udføre et Falskneri af denne Art, som ikke paa noget
Punkt støder an mod, hvad vi ellers véd om Forholdene den
Gang. Og efterhaanden bemægtigede Fordommen, der aldrig
modsagdes, sig de ypperligste og ellers ædrueligste engelske
Forskere som Dyce og Halliwell-Phillips, den grundigste af
alle. Amerikanerne, der som Dr. Furness sad i Pennsylvania
eller andensteds langt borte, gentog kun trofast, hvad
Englænderne paastod.

Halliwell-Phillips kom saaledes — uden Undersøgelse,
intuitivt — til det Resultat, at Blækket i Skuespillisten for 1604—
05 utvivlsomt tydede paa, at det Hele var et saare moderne
Falskneri, da det ikke kunde være ældre end fra 1812.

Men saa hændte det, at man paa det Bodleianske Bibliotek
iblandt den gamle Malone’s Papirer, der skrev sig fra en langt
tidligere Tid end 1812, opdagede en Datering af Hofskuespillene
under James, som nøjagtigt stemte med Cunningham’s Liste.
Det saa gaadefuldt ud; det saa ud, som om Malone havde
kendt Listen og afskrevet den. Da han døde i 1812, kunde
han ikke godt have kendt denne Liste, i Fald dens Blæk var
fra hans Dødsaar. Hvorledes kunde han forudvide Indholdet
af et Dokument 50 Aar før det blev frembragt ved Falskneri
og 25 Aar før »Falskneren« blev født?

Da imidlertid de største Kendere af Tiden omkring Aar
1600, ikke blot Fleay, men Furnivall, den nu afdøde saa
ypperlige Forsker, Sir Sidney Lee, den endnu levende, forsigtigste
og mindst gættelystne Historiker af alle, vedblev at tale om
Falskneriet, maatte andre, der ingen Adgang havde til
Manuskripterne, bøje sig og tro Forfalskningen godtgjort. I min
Bog om Shakespeare anfører jeg med Hensyn til Othello Spille-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free