Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - William Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
smukke og søde Frembringelser! Fortræffelige Anledninger til
Kappestrid for Spenser, Constable .... Daniel, Werner,
Chapman, Silvester, Shakespeare og Resten af vore blomstrende
Metrikere. Jeg haaber meget saavel i Vers som i Prosa af
mine to Oxford-Venner, Doctor Gager og M. Hackluit.....
og jeg har megen Forkærlighed for Owens ny Epigrammer
.......c
Heri er følgende Overraskelser for en Shakespeare-Forsker.
Notitsen synes skrevet før Januar 1599, siden Spenser, der
omtales som levende, døde paa dette Tidspunkt. Det vilde
være forunderligt, om Harvey var ubekendt med Spensers Død.
Essex, der ligeledes omtales som levende, henrettedes i Februar
1601. Selv om man ret vel kunde nævne en nylig Afdød blandt
et Lands »blomstrende Metrikere«, kunde han dog umuligt
omtales som æsket til Kappestrid. Tilbage staar da det for
os forbausende, at Hamlet synes at have været til før
Spensers, i ethvert Tilfælde før Essex’s, Død, altsaa tidligere end
hidtil antaget. (Owens Epigrammer blev rigtignok først udgivne
1606, men kan tænkes kendte i Haandskrift af Harvey.)
Ingen har imidlertid i den seneste Tid bidraget saa meget
til vor Kundskab om Shakespeares Livsforhold som
Amerikaneren Charles William Wallace, der efter med sin Hustru
at have gennemgaaet mellem en halv og en hel Million
Aktstykker i Londons Public Record Office (Englands
Nationalarkiv), i 1909 fandt og offentliggjorde Dokumenterne i en
Proces fra 1612, i hvilken Digteren William Shakespeare var Vidne.
Af disse gamle Papirer lærte vi ikke lidt. Vi erfor, hvad
vi før blot kunde formode, at Shakespeare efterlod sin
Familie i Stratford og boede alene i London. Vi erfor, hvor han
at regne fra 1598 var bosat, mindst indtil 1694, men højst
sandsynligt indtil han vendte tilbage til sin Fødeby, nemlig
paa Hjørnet af Mugwell Street og Silver Street som Logerende
hos den franske Haararbejder Montjoy. Det første Skuespil,
han der i Huset skrev, var betegnende nok Henrik V. Han
havde ved Familiebordet rigelig Anledning til at studere de
Rrydninger mellem Engelsk og Fransk — Engelsk talt af
Franske, Fransk udtalt af Engelske — som udgør Hovedmorskaben
i Scenerne her mellem Katharina og Alice, Katharina og
Henrik. Han har benyttet sin friske Kundskab til, hvorledes
Franskfødte udtrykte sig i England, og hvorledes Englænderne
mishandlede Fransken. Han har hos Parykmageren hørt de
uartige Ord i Fransk, som han indflettede i Samtalerne. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
