Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Smaa Romaner i det gamle Testamente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
ikke heller om romantiske. Ikke paa Elskov i Ægteskabet
ligger der Vægt; det Begreb existerer for Forfatteren ikke.
Naar Boas roser Ruth for Kærlighed, er det i den Mening,
at hun af Hengivenhed for ham ikke løber efter unge Karle.
Hvad det her gælder om at bevise, er den juridiske
Uanfægtelighed af Ægteskabet mellem Boas og Ruth. Det var en
Sag, der drejede sig om Forret og Forkøbsret og var i sin
Orden.
Døde en Mand, da burde efter Moselov (5,25) hans Broder
ægte den Afdødes Enke, og Loven bestemte, at Børnene i hans
Ægteskab med Svigerinden skulde gælde for den Dødes, bære
hans Navn og arve ham.
Boas var ikke den afdøde Mahlons Broder, men en fjern
Slægtning, en Bekendt.
Ikke desmindre hævder Noomi og efter hende Ruth, at han
er den Slægtning, der har Forret til hende og Forkøbsret til
hendes Mands Jord. Boas selv siger: Vor Broder Elimelek
(om Noomis afdøde Ægteherre). Ordet Broder er da taget i
videre Mening som Stammefrænde; men i saa Fald maa ogsaa
det Stykke Jord, der omtales, tages i videre Mening.
Og fremdeles: Det Barn, som avles af Boas og Ruth, bliver
Bedstefader til Kong David, og opfattes ikke desmindre som
Mahlons Barn.
Nu siger Bogens første Linjer os, at Elimelek og hans
Sønner var Efraimiter.1) Følgelig hører Kong David vel ved sin
naturlige Afstamning til Juda Stamme, men lovligt og juridisk
til Efraims. Og det er hvad det for Forfatteren gjaldt om at
bevise. — Efter Kong Salomos Død vægrede Efraim Stamme
sig ved som Konger at anerkende Isaidernes Herskerhus, kaldte
Salomos Søn en Fremmed. Nu godtgøres her, at Boas og
Elimelek var Brødre, med andre Ord, at Juda og Efraim er
én Slægt.
Bogen er vel neppe undfanget allerede dengang, tidligst ved
Samarias Fald, altsaa efter 720, i den Hensigt at
overbevise Israeliterne i de forsprængte Stammer om at Juda
Konger var deres naturlige Herskere.
Tendensen anfægter dog ikke Bogens henrivende Ynde. Den
beroer paa Barnligheden og Skønheden af de Sæder, som
skildres. Skøn er den barmhjertige Menneskekærlighed hos den
Rige. Boas giver sine Høstfolk udtrykkelig Befaling til ikke
Efrat Domm. 12,5; 1 Sam. 1,1; 1 Kong. 11,26. Ogsaa Bethlehem
kaldes Efrata, maaske efter en Efrat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
