- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
174

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Smaa Romaner i det gamle Testamente

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

ogsaa Ninives Undergang og døer først 158 Aar gammel.
Saaledes bliver ogsaa Judith til Belønning 105 Aar gammel. —

Bestræbelsen er den at retfærdiggøre Guds Verdensstyrelse,
som allerede i Job.

Dette er nemlig Jødedommens fixe Idé, som hævdes ved
al Slags Spidsfindighed, og som tilsidst fører den til den
ikke-israelitiske Udødelighedsforestilling, da Folket i sine Pinsler
føier sig ude af Stand til Gennemførelse af den Tanke, at
Retfærdigheden hersker paa Jorden.

VIII

Som Forsøg paa Hævdelse af Retfærdighedens jordiske
Herredømme maa ogsaa den lille barnagtige Fortælling om
Susanna opfattes, der ved Billedkunsten er bleven saa
almen-kendt, fordi den gav en Anledning til at fremstille det Nøgne.
Da Susanna har afvist de to lystne Oldinge, erklærer disse for
Raadet, at de har overrumplet hende sammenslynget med en
Træl, og uden ringeste Undersøgelse, uden engang at holde
Forhør over hende eller over Trællen, som ifølge Anklagerne
er flygtet, dømmer Raadet hende til Døden. Da kommer den
unge Daniel, udspørger Anklagerne særskilt, under hvilken
Art Træ de overrumplede hende, og da hver nævner sin
Træsort, den ene et Mastixtræ, den anden et Egetræ, er hun
frikendt, og de to fæle Oldinge dræbes.

IX

Saa har den lille Fortælling om Kong Darius’s Pager, som
forekommer i en af Esra-Bogens græske Texter, en finere
Filosofi. Ogsaa her er Pager hos Perserkongen
Hovedpersoner.

De indlader sig, tre i Tal, paa en Væddestrid, i det de
hver for sig paa en forseglet Seddel skriver Navnet paa hvad
de anser for mægtigst i Verden. Kongen skal finde de tre
Sedler under sin Hovedpude og da afgøre, hvem af dem der
har Ret, efter at hver af dem har forsvaret sin Opfattelse.

Den første af dem anser Vinen for stærkest. Den forvirrer
den Drikkendes Forstand, gør Rig og Fattig ens tilmode og
gør dem glade. Har man drukket, saa har man glemt sine
Sorger og sin Gæld, bryder sig hverken om Satraperne eller
om Kongen. Og vaagner man af Rusen, har man glemt det
Hele. Vinen er stærkest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free