- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
175

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Smaa Romaner i det gamle Testamente

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t

175

Den anden siger: Kongen er mægtigst af Alt. Han byder,
og der bliver Krig. Han byder, og der bliver Fred. De, der
sejrer, bringer ham Bytte; de, der høster, bringer ham
Afgift. Paa hans Befaling dræber man og planter man, og
naar han spiser, staar alle omkring ham og ser til. Kongen
er stærkest.

Den tredie, og det er Zorobabel, siger: Kvinden er
stærkere end Alt, end Mændene, end Vinen, end Kongen.

Jeg saa Apame, Kongens Elskerinde, sidde ved hans højre
Side. Hun tog hans Diadem af hans Hoved og satte det paa
sit, og gav ham et Smæk paa den venstre Kind, mens han
fornøjet saa paa hende med aaben Mund.

Smiler hun, saa ler han. Er hun vred, saa kæler han for
hende, til hun bliver god igen.

Men da Kongen og alle Tilstedeværende ser paa hinanden
med Forundring, siger den vise Zorobabel selv fremdeles:
»Dog er Sandheden stærkere.« Og hans Tale bliver en Hymne
til Sandhedens Pris:

Vinen har Fejl, Kongen har Fejl, Kvinden har Fejl. Men
Sandheden har ingen Fejl. Og de gaar til Grunde ved deres
Fejl. Kun Sandheden bestaar og forbliver altid lige mægtig.

Den er uden Personsanseelse, den udvirker Retfærdighed.
Det er den, som frembringer Styrke og Værdighed og Magt
og Storhed gennem Aarhundrede efter Aarhundrede. Velsignet
være Sandhedens Gud!

Da raabte Alle: Sandheden er mægtigst. —

Gid den vilde vise sig mægtigst og i kommende Tider være
i Stand til hurtigere at komme til sin Ret end den har
formaaet i de Tider, som ligger bag os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free