Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jean Jaurès
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
i
til at klirre. Han brugte ikke denne Røst med synderlig Kunst,
begyndte ikke dæmpet for at faa Tilhørerne til at lytte, men
satte strax i med fuld Kraft. Hele Skikkelsen gjorde
overhovedet først og fremmest et Indtryk af ophobet Kraft, svær og
massiv som den var. Der var noget tungt over den, men
ikke det ringeste grovt.
Han mindede ved sin Firskaarethed og ved Stemmemassen
i sin Veltalenhed om Gambetta. Han var Orator som han.
Dog Jaurés, der var begyndt som Professor i Filosofi (mens
Gambetta begyndte som Advokat), var mere filosofisk end
Gambetta, mere ciceronisk, mindre varmblodig. Gambettas Taler
tager sig ikke ud paa Tryk, men de begejstrede.
Naar Jaurés i Kamret stod paa Tribunen, talte han yderst
langsomt, prægede hvert Ord som en Medalje, udtalte endog
de stumme e’er (som det sker ved Udtalen af Vers paa
Thé-dtre Français og Odéon). Han havde den Vane at standse
overfor enhver Afbrydelse. Saa tidt Kammerets Medlemmer
gav sig til at larme og skraale imod ham, tav han, lagde
Armene overkors, ventede, til Larmen havde lagt sig, gentog
saa Ord for Ord den Sætning, mod hvilken man havde raset,
og fortsatte uforstyrret og olympisk i samme langsomme
Tempo.
Han havde aldrig noget Skrevet for sig. Han syntes altid
at improvisere sit billedrige Sprog. Men det var et Skin.
Han havde den Vane, forud stærkt at udarbejde de afgørende
Partier af Talen som dens Støttepunkter, og han havde den
Evne, imellem disse Partier, i Øjeblikket at fremføre hvad
Indskydelsen og Situationen indgav ham. Hans Væsens
Hæderlighed og Alvor laa bagved. Hans Menneskekærlighed,
hans grundige filosofiske Dannelse gav Foredraget Bevægekraft
og Ballast. Hans voldsomt angribende og indhuggende
Talertemperament satte alle hans Midler i Svingning.
Optraadte han som Taler ikke paa Kammerets Tribune, men
paa en Estrade som Trocadéro’s, brugte han denne Estrade i
hele dens Længde, gik i rastløs Gang op og ned ad
Forhøjningen og talte, standsede kun nu og da, drejede og vendte
sig til alle Sider og gik videre. Han gik med bøjet Hoved,
som en Stormvædder, løs paa en usynlig Fjende. Dog selv
naar han saaledes tilsyneladende slåp sin Veltalenhed løs, og
hans Foredrag var Storm, var der i hans Talerstil
Sætnings-forbindelser, som havde en formelig Arkitektur, rig og
symmetrisk, altid sikker, stigende uden Overspændelse, svulmende
uden Svulst. Jaurés var en Klassiker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
