Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jean Jaurès
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Saa brusende Jaurés var som Taler, hans Velopdragenhed
i det daglige Liv var fuldendt. Han spurgte hellere, end han
fortalte. Naar jeg mindes ham, tænker jeg med Forkærlighed
paa et lille Middagsmaaltid, til hvilket han en Gang i 1904
indbød mig. Der var kun fire til Bords: Jaurés, Briand,
Viviani (de to senere Conseilpræsidenter) og jeg. Den Gang
var Briand og Viviani endnu trofaste Socialister og begge
Medarbejdere ved Jaurés’ L’ Humanité. Under den lange
Samtale ved Bordet røbede hver sin Ejendommelighed, Jaurés sin
Djærvhed og sin oprigtige Kærlighed til Menneskeheden,
Briand sin Kløgt og sin smidige Skarpsindighed, Viviani sit
corsikanske men ligevægtige Naturel og sin bredskuldrede
Dygtighed.
Et meget levende Indtryk af fremragende Egenskaber gjorde
Jaurés ogsaa, da han i Slutningen af August 1910 besøgte
Kjøbenhavn under Socialistkongressen der. Han kom sammen
med sin Ven, Kaptajn Gérard og med de bekendte
Socialistførere Vaillant, Guesde og den senere belgiske Minister Van
der Velde. Da saa jeg ham og de andre næsten daglig. Man
kan ikke sige, at den »mondæne« kjøbenhavnske Journalistisk
under dette Jaurés’ Besøg gjorde noget fordelagtigt Indtryk
ved sin Omtale af ham. Først blev det fortalt, at han var
kommen samtidig med sin Ven Gérard og dennes skønne Frue,
fra hvem Jaurés under Maaltidet efter Ankomsten i Hotel
Kongen af Danmark »ikke havde havt sine Øjne«. Jaurés
oplyste mig om, at han overhovedet slet ikke efter Ankomsten
havde været i Hotellets Spisesal, og Kaptajn Gérard meddelte
mig, at hans Frue overhovedet aldrig havde forladt Frankrig.
Dernæst blev det sat i Omløb, at Jaurés forsømte Kongressen,
da han saas »jollende op og ned ad Strøget med Kongressens
smukkeste Kvinde, den underskønne Russerinde, Madame X«.
Paa Spørgsmaalet om denne Dame virkelig var saa smuk,
svarte Jaurés: »Jeg ved det ikke, kender hende ikke«. — »De
har aldrig talt med hende?« — »Hvor kan jeg tale med en
Dame, jeg ikke er forestillet for!« — Kort sagt den
kjøbenhavnske Presse viste sig under dette Besøg ikke helt i sin
Glans. Ogsaa Van der Velde udstyrede den under dette Ophold
med en Frue, med hvem han skulde have drukket Kaffe i
Klampenborg eller paa Skodsborg. Da han bad mig spise til
Middag med sig, spurgte jeg derfor: Er vi to eller tre? —
Vi kan da ikke blive mer end to — Deres Frue? — Min Frue
er i Bryssel. — De drak da Kaffe sammen med en anden Dame
end Deres Frue? — Jeg kender ingen Dame her og (klappende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
