- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
205

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Paul Hervieu - Octave Mirbeau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205

Skribent og Dramatiker, nu er forsvundet og under
Omstændigheder, hvor Tabet neppe paaagtes, da det selv forsvinder
i de Tusinder af Tab, som Frankrig, England, Tyskland,
Rusland, hele Evropa, hele Jorden daglig lider1).

octave mirbeau

(Februar 1917)

En Mester er død, en af dem, der har givet fransk Aand
ved Aarhundredskiftet dens Stempel. Ikke en
Underholdningsforfatter, ingen megetskrivende, men En, som aldrig har
indsmigret sig: hvas, skarp, gerne kynisk, paa Bunden af sin
Sjæl altid krigersk.

Der havde samlet sig i ham en Grundsum af Bitterhed,
Afsky, Had og Foragt. Der var altid noget, som blødte indeni
ham.

Beslægtet var han, for saa vidt, med Karl Joris Huysmans,
der jo gik bort længe før han. Men medens Huysmans i sit
Menneskehad kun elskede og tilbad Kunsten, afskyede de slette
Kunstnere og hævdede de gode, havde Mirbeau et videre Felt.
Det var den hele Samfundsorden, der laa udbredt for hans
Øje, og den Modsætning, der dybest sysselsatte ham, var ikke
Modsætningen mellem den ægte Kunstner og den, som er paa
Mode, men Modsætningerne: fattig og rig, Ret og Uret.

Huysmans’s Menneskeforagt førte ham over i den katolske
Kirkes Skød, hvor hans omtumlede Sjæl fandt en ustadig
Ligevægt. Mirbeau’s krigerske Retsind førte ham til
yderlig-gaaende Opposition, til Autoritetsforagt, til Anarkisme.

Han havde fra først af hørt til de Smaa i Samfundet, været
fattig, befundet sig i ydmygende Stillinger. Han bevarede
Hadet til Overklasse-Hovmodet længe efter, at han selv var
rig og indflydelsesrig.

Der var en stærk Strid mellem den Forestilling, man
uvilkaarligt gjorde sig om ham efter hans Skrifter, og det Indtryk,
hans personlige Holdning gjorde.

Den sikre Velopdragenhed. En Smule Forlegenhed. Afgjort
Ulyst til offentlig Optræden; Uvilje imod at gøre sig gældende,

*) Samlede Skrifter VII 228 og XVI ss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free