Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Octave Mirbeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
stalten er den Skandale hændt, at en ung Pige, som til Straf
var bleven indelukket i et Skab, er blevet glemt dér, og er
død. Det gælder da om at holde Ørene stive. Øjeblikket
er kommet, hvor gode Raad er dyre. Først og fremmest er,
om jeg mindes ret, Penge nødvendige, og i en Scene, hvis
hvasse Satire gaar til Marv og Ben, opfordrer da Courtin selv
sin Frue til at opsøge sin Ven Banquier’en, hvem hun i
længere Tid har forsømt. Courtin er ikke blot en stor Herre,
men Medlem af det franske Akademi.
Den ringe Ændring, Clarétie udbad sig, var den, at Courtin
istedenfor at være Medlem kun skulde være Candidat til
Akademiet. Og denne Anmodning havde sin gode Grund.
Man havde nemlig ment at finde Modellen til denne Le Foyer1 s
Hovedperson i Clarétie’s Collega i Akademiet, Vicomte
d’Haussonville, og det syntes ham umuligt i et
statsunderstøttet Nationalteater at foretage et — idetmindste
tilsyneladende — Angreb paa en fremragende Akademikers mest
intime Privatliv.
Saa anlagde da Mirbeau Proces imod Théåtre Français. Han
fik den udmærkede Advokat, Henri Robert, til at føre den
for sig, vandt Sagen og fremtvang Opførelsen, der blev en
mægtig Succes, hvori der var et Gran af Skandale. —
Hvem der vil lære Mirbeau at kende fra mange Sider paa
én Gang, bør læse hans Les vingt et un jours d’un
Neura-sthénique. Det er en Mængde smaa Noveller, knyttede sammen
som Oplevelser ved et Badested i Pyrenæerne, og de
gengiver de forskellige Facetter, med hvilke Mirbeau efterhaanden
havde udstyret og tilslebet sit Væsen. Man dvæle især ved
en Fortælling i Oplevelserne fra den nittende Dag, den, der
drejer sig om Jean Guenille. Det er nemlig den, af hvilken
Mirbeau senere gjorde sit vittigste og fyndigste lille én Akts
Skuespil Le Portefeuille. Dog staar Novellen for saa vidt over
Stykket, som den ikke indeholder de grelle og noget
usandsynlige Træk, ved hvilke dette opnaar saa stærk en
Scenevirkning.
Man kan betragte Le Portefeuille (Tegnebogen) som Blomsten
af alt, hvad Mirbeau har frembragt.
Stykket aabnes med det burleske Træk, at Politi-Inspektøren
for at opnaa et uforstyrret Stævnemøde med sin Kæreste, har
ladet hende gaa frem og tilbage foran Politilokalet, til hun
arresteres af Sædelighedspolitiet og føres ind til ham, hvorpaa
de bliver alene.
Den næste, som indbringes, er Stykkets Hovedperson, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
