Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Jens Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Jens Paludan-Müller var en Yngling, der fra mange ældre
Medlemmer af sin Slægt havde arvet saa rigelig teologisk og
historisk Kundskab, saa megen poetisk og stilistisk Indsigt og
Færdighed, at han havde nok deraf til at forsyne mange. Da
han var ærgerrig, forøgede han rastløst sin Sum af Viden og
Indsigt. Da han var i høj Grad traditionsbunden, kunde han
let forfærdes og oprøres over Meninger, der stod i Strid med,
hvad han havde taget i Arv. Da han var udsat for jævnligt
tilbagevendende Anfald af lammende Tungsind, af Selvopgiven
og Selvforagt, maatte hans Omgivelser, men særligt hans
Fader, med varsom Haand hæge om de lovende Spirer i
denne vulkanske Jordbund. Da han var yderst pirrelig i sin
Ærekærhed, var han undertiden vanskelig at omgaas. Men
havde man én Gang vundet hans Venskab — og det vil ikke
sige hans Velvilje, men en lidenskabeligt strømmende Følelse
af mandig Hengivenhed — saa udøvede hans Personlighed en
Tiltrækning, i Sammenligning med hvilken den, andre roligere
og pænere unge Mennesker med behageligere Omgangsformer
kunde øve, syntes smagløs og flov; thi man vidste aldrig
sikkert, hvor man havde ham. Nu var han mut, nu lystig og
vittig: nu et Hjertemenneske, nu et Menneske med ophobet
Sprængstof i sin Natur.
Han var i mange Maader et Særsyn. Hans Hukommelse
var saa udviklet, at han huskede store Stykker af de
forskelligste Forfattere udenad, og hans literære Dannelse gik saa
dybt, at han til Fuldkommenhed kunde efterskrive Holbergs,
Wessels og Baggesens Stil.
Sin første Opdragelse havde han i Hjemmet som i Skolen
faaet af sin strenge og kærlige Fader. Han var født i Odense,
og hans første Dannelseskilder var vel St. Knuds Kirke med
dens smaa og store Mindesmærker og Karen Brahes Bibliotek
med dets gamle Haandskrifter. Han vilde sikkert være blevet
en dygtig Historiker, om han havde levet. Nu fik han kun
sit lille Skrift færdigt. om Gullands Forhold til Danmark og
Sverig i det 14.—16. Aarhundrede.
Han hørte gerne Grundtvig og læste gerne Mynster.
Martensen og Kierkegaard tiltrak ham ikke. Han hørte gerne
Høyen tale om Kunsthistorie, Rasmus Nielsen og Brøchner
om Filosofi, N. M. Petersen om dansk Literatur. Hans
Yndlinge i Historien var Dronning Margarethe og Gustav Vasa.
Som hele Datidens Ungdom var han lidenskabeligt dansk; i
Modsætning til Datidens studerende Ungdom troede han ikke
stort paa den politiske Skandinavisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
