- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
220

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Bengt Lidforss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

Vi har i Danmark havt en enkelt god og fin Mand, der
gjorde et Forsøg paa at vække vor Læseverden og indvie den
i det moderne Bibelstudiums Metode og Resultater. Den
afdøde P. O. Ryberg-Hansen lagde i sine Bøger en skøn Sjæls
Ligevægt og en kundskabsrig Mands velovervejede og
velafvejede Omdømme for Dagen. Men han staar i det Væsentlige
paa den Grundvold, som den tyske liberale Teologi har lagt.

Bengt Lidforss var anlagt til dybere Tvivl og var, til Trods
for sin Holdning som i alt Væsentligt refererende, af et mere
stridbart Temperament. Hans Natur var ikke forsonlig og
hans Væsen ikke forsonende. Vel lagde han næsten anstrengt
an paa Upartiskhed; men af og til bryder i hans store Værk
Kristendommen förr och nu (1911) en Harme over fromme
Falsknerier og hellige Løgne frem mellem Linjerne i den rent
saglige Fremstilling, saa man mærker, at man i Forfatteren
har et ærligt følende Menneske for sig.

Hvad der personligt har været mig en Tilfredsstillelse hos
Lidforss, var det at se ham sympatisk berørt af Arthur Drews’s
og John M. Robertsons dybsindige og lærerige Værker om
en mytisk Jesusskikkelses Eksistens længe før den evangeliske
Jesusskikkelse blev formet. Skønt Robertson og Drews hælder
til en Yderlighed, idet hos dem alt saakaldt Historisk opløser
sig i Dunst, har de dog, selv om de paa dette Punkt gaar
for vidt, bibragt den liberale Teologi saadanne Grundskud, at
der i Virkeligheden intet staar tilbage af den. Det er, hvad
Bengt Lidforss øjensynligt har villet vise det svenske Folk.

I øvrigt bygger han som Ryberg-Hansen næsten
udelukkende paa tysk Forskning. Det kan ikke andet end undre
en Lægmand, der efter Evne følger ligeligt med i de
forskellige Literaturer, at det umaadelige Arbejde som er udført i
England ved Publikationerne af The Rationalist Press
Association, ved det fortræffelige fritænkerske Tidsskrift The Literary
Guide og ved det (nu indgaaede) djærve og tapre Ugeskrift The
Freethinker, slet ikke er kommet eller kommer de skandinaviske
Lande til Gode. Alene den Aar igennem i The Freethinker
fortsatte Række af kritiske Artikler om det gamle og ny Testamente,
som er undertegnet Abracadabra, indeholder paa én Gang
grundig Lærdom og overordentlig Skarpsindighed; denne Serie
er skrevet med et Voltaire’sk Vid og med en krigersk
Sandhedskærlighed, der er velgørende. Saavidt jeg ser, er John
M. Robertson den eneste Englænder, Lidforss har studeret.
Han er vel nok den betydeligste, men ikke den for et
Agitator-Naturel mest befrugtende. Jeg er meget langt fra at under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free