- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
230

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Alfred Sutro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

Politimanden beholder Pengene selv, og hun kalder sin Mand
for en Tosse, med hans taabelige Idéer om Hæderlighed, for
hvis Skyld de nu alle tre skal gaa forsmædeligt til Grunde.
Han svarer, at hans Datter skal ikke være Datter af en Tyv.
Hun spørger, om det er værre end at være Datter af en
elendig Tigger. Men saa sker der en Overgang i hans Sind.
Da hun foreslaar ham et Fælles-Selvmord og da han har
tilbagevist Tanken, finder han selv ingen anden Udvej, end at
han vil gaa ud og stjæle næste Dag.

De vil saa blot sende dig i Fængsel. — Der er endnu
Fattigvæsnet tilbage, men paa Ladegaarden vil man skille dem ad —
og hun kan ikke leve uden ham. Hun tigger ham da om,
at de skal dø alle tre i Forening. Den Lille vaagner imens.
Moderen tysser paa hende og faar hende møjsomt til at sove
ind fra sin Sult. Joe rækker sine Arme mod Himlen: O Gud,
giv os Brød! — Og Tæppet falder.

To af de smaa Skuespil er Dialoger, der drejer sig om
Elskov og Ægteskab.

I Et Giftermaal er blevet arrangeret iagttager vi en Mand,
der fra Fattigdom har arbejdet sig i Vejret til en Formue paa
mer end halvhundrede Millioner Kroner, og en ung Dame af
Londons højeste Aristokrati, som selv uden Midler har
ad-adskillige uforsørgede Søstre, og hvis Familie ivrigt ønsker
at hun, der alt er bleven 28 Aar gammel, stolt og smuk som
hun er, skal indvillige i det gode Parti med Mangemillionæren.
Firskaaren, uden Sans for Kunst eller Bøger, men oplært i
den haardeste Skole, ønsker han en Hustru, som ikke blot er
smuk, statelig og fornem, men som har Hjerte nok til at
bruge hans Penge paa en smuk Maade. Harrison Crockstead
er hans Navn. Endnu har ingen kaldt ham med det
forkortede Kælenavn: Harry. Dog Djærvheden i hans Betoning af
sin Viden, at Giftermaalet mellem dem allerede er arrangeret, og
at hun kun tager ham for Millionernes Skyld, oprører hendes
Stolthed og indgyder hende en saadan Uvilje, at hun haanligt
afviser hans Frieri. Med unødvendig Aabenhed meddeler hun
ham, at hun kun har elsket én Mand, sin Fætter, men
da denne var altfor fattig til at ægte hende, gav de Afkald
paa hinanden, og han rejste til Indien. Hun var gerne løbet
bort med ham, havde ikke hendes Moder forhindret det. —
Hertil bemærker Crockstead, at havde hun villet løbe bort
med ham, saa skulde Ingen i Verden, hverken nogen Mand
eller nogen Moder, have kunnet hindre ham i at tage hende
med sig. Dernæst spørger han efter Fætterens Adresse. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free