Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Chaim Bialik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Digt Til Fuglen, gav ham Tiltro til sit Talent, og med
Rav-nizki har han nu i flere Aar ledet et hebraisk Forlag, Moriah.
Da han i Foraaret 1908 foretog en Rejse til Palæstina, var
han allerede saa berømt, at Landets israelitiske Befolkning,
der talte det Hebraisk, hvori Bialik skrev, hyldede ham som
sin Digter. Strax ved Kysten blev han tiljublet af Tusinder.
Da han steg i Land under Sydens natlige Himmel, festedes
der for ham, og Skoleungdommen i Jerusalem hilste ham
snart derefter med hans egen Sang Folkets Velsignelse. Det
hændte, at Arbejderne i en Landsby ved Budskabet om hans
Ankomst hastigt flettede ham en Krans af vilde Blomster.
Næsten stadigt ledsagede Ryttere ham paa hans Kørsel fra
én Koloni til en anden.
Hvad Bialik selv ved disse Festligheder sagde, gjorde ved
hans Grebethed og hans Udtalelsers simple Skønhed dybere
Indtryk end noget af det Patetiske, der blev sagt til ham.
III
Læsningen af Bialik’s Digte, der dog ingenlunde vil virke
nedslaaende (tværtimod), er egnet til at fremkalde en
umaadelig Melankoli. Menneskehedens hele Jammer griber Læseren,
en tretusindaarig Jammer, destilleret, concentreret, tilsat med
Forhaabninger, Opraab og Opsving, gudelige Indbildninger,
Længsler og Bønner; en righoldig Uvirkelighed som Ramme
om en eneste Virkelighed, sejgpinende Kval.
Ak! hvor er denne Lyrik indvendig! Ingen Plastik. Sjældent
noget Haandgribeligt, Anskueligt fra Udenverdenen; aldrig
Skikkelser der lyse og glade bevæger sig i Livets Sol. Og
hvor er denne Lyrik alvorsfuldt skridende! Aldrig en Vise,
aldrig et kortfattet, sikkert afrundet Kvad, som det falder saa
naturligt i Sprog af yngre Datum, der ikke først møjsomt
skal tillempes til det moderne Livs Væremaade og Følemaade,
men kan kvidre og kan nynne.
Der ligger som en Kirkesangs Højtidelighed og en
Menighedsbøns Alvor endog bag det, som her er personligt.
Gribende er det Digt, hvori Bialik fortæller, hvorfra han
har arvet sin Sang: I hans Faders Hytte boede en Sanger,
der skjulte sig i Sprækker og mørke Huller bag det
sparsomme Bohave. Den Sanger kendte kun én Tone, en
Martertone, Lidelsernes enstonige Sang. Og saa ofte Drengens Hjerte
stod stille, hans Graad kvaltes, og hans Tunge, stum af Sorg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
