- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
241

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Ku Hu-Ming

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

Folkets Undergang. Den ytrer sig især i en Last, der i en
Kinesers Øjne næsten er den værste, i Taktløshed, der uden
Sky saarer andres Følelser. Det er med Hensyn til Kinas
Optræden netop i disse Dage interessant at se, hvilket
Eksempel Ku Hung-Ming anfører paa denne for ham saa
frastødende Egenskab. Han peger paa Ketteler-Mindesmærket, hvis
Opførelse den tyske Regering fremtvang i Hovedgaden i Kinas
Hovedstad.

Under det ved evropæiske Overgreb fremkaldte fanatiske
Boxer-Oprør dræbte et galt Menneske i Peking ved et Tilfælde
den tyske Gesandt, der kom forbi. Trods det Umulige i at
gøre en Nation paa 400 Millioner Mennesker ansvarlig for en
saadan Enkeltmands-Udaad, krævede det tyske Rige som
Oprejsning den for Kina ydmygende Opførelse af Kettelerporten.
Det svarer til, om den østerrigske Regering havde tvunget den
italienske til Opførelsen af et Monument for Kejserinde
Elisabeth midt paa Corso’en i Rom, fordi en gal Italiener med en
Skomagerkniv myrdede den ædle og uskyldige Kejserinde.
Kineserne, som selv er et høfligt Folk, saares mere end noget
andet ved Tilsidesættelse af Høflighed i det diplomatiske
Samkvem.

Den kinesiske Karakter udmærker sig efter den
nationalstolte Ku Hung-Mings Opfattelse ved tre
Grundejendommeligheder. Den er dyb, vidtskuende og enkelt.

Derfor lader den sig vanskeligt forstaa af Evropas og
Nordamerikas Folk. Amerikaneren er i Reglen vidtskuende og
enkelt, men ikke dyb. Engelskmanden er i Reglen dyb og
enkelt, men ikke vidtskuende. Tyskeren er vidtskuende og
dyb, men ikke enkelt. Det forekommer Ku Hung-Ming, som
om Franskmanden er den, der forstaar Kineseren bedst. Vel
har han ikke Tyskerens Dybsindighed, Amerikanerens
omfattende Forstand eller Englænderens usammensatte Tænkemaade,
men han har Sensibilitet, altsaa Finfølelse, og uden Finfølelse
lader Kinas ældgamle Civilisation sig ikke begribe, da
Kineseren selv er fintfølende som neppe noget Folk siden det
gamle Hellas’s Dage.

Den kinesiske Civilisation har i halvtredjetusind Aar været
en Kultur uden Præster og uden Soldater.

Indtil Udbruddet af den kinesiske Revolution, som Ku
Hung-Ming afskyer og fordømmer, var der mere Frihed i Kina end
i noget andet Land paa Jordkloden: ingen Præster, intet
Politi, ingen Kommune-Skat og ingen Indkomstskat, med andre

Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free