Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Ku Hu-Ming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
ogsaa i ham er noget, der minder om Dyret, saa maa man
tillægge ham ikke et Ræsonnement eller Instinkt som Rævens,
der siger den, hvor der findes tilgængelige Kyllinger, men en
Forstaaelse som den, der findes hos den arabiske Hest, der
véd, hvad dens engelske Herre mener, uden derfor at have
Begreb om engelsk Grammatik.
Det kinesiske Aandsliv er for Ku Hung-Ming et Hjertets
Liv, et Følelsens Liv. Derfor Kineserens Ligegyldighed for
Omgivelser og udvortes Væremaade (Renlighed?) Det kinesiske
Sprog er et Hjertesprog (en noget uklar Betegnelse), læres derfor
hurtigst af Børn og Udannede. (Talesproget læres vel i alle
Lande hurtigst af dem). Kineserens gode Hukommelse
betegnes som en Hjertets Hukommelse, Kineserens Høflighed
som en, der ikke i Stil med Japanerens er tillært, men er en
Hjertets Høflighed.
Saaledes forklarer Ku Hung-Ming Kineserens Mangel paa
Nøjagtighed, som efter hans Paastand er alle Fremmede
paafaldende; Følelsen afgiver vel en meget ømtaalig Vægtskaal;
men man kan ikke med Hjertet tænke med samme Sikkerhed
og Nøjagtighed som med Hovedet.
Ku Hung-Ming ser i det kinesiske Skriveredskab et
Sind-billed paa den kinesiske Forstand. Penselen angiver
naturligvis ikke Tegnene saa skarpt og præcist som en Staalpen,
og det er langt vanskeligere at skrive eller tegne med den
bløde Pensel end med den haarde Pen. Men har man lært
sig at bruge den, saa bliver Resultatet smukkere og
yndefuldere end Pennens stive og faste Skrifttegn.
Overfor den evropæiske Opfattelse af Kinas Stillestaaen,
dets Mangel paa Evne til Dyrkelsen af de abstrakte
Videnskaber, stiller den kinesiske Forfatter den Paastand, at
Kineserne i Stedet for at udgøre et Folk med hæmmet
Udvikling, er et Folk, som aldrig bliver gammelt. Kineseren har
med et Barns Hjerte en fuldmoden Mands Forstandsliv. Og
med megen Styrke hævder han, at den Strid mellem Hjertet
og Hovedet, Følelsen og Forstanden, der bestandig udfægtes i
Evropa, er ukendt i Kina. Han nævner ikke Kineserens Mangel
paa Foretagelsesaand.
I Evropa har Befolkningen en Religion, der tilfredsstiller
dens Hjerte, men strider imod dens Forstand.
Kineserne har ikke nogen Religion i den evropæiske
Mening af dette Ord, da selv den store Hob i Kina ikke tager
Religionen alvorligt. Tatoismens som Buddhismens Templer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
