Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Strøtanker om Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den lille Bog forkyndes ingen sentimental
Verdensborgerømhed. Om Schillers berømte Ord i Oden til Glæden: »Vær
omslyngede, I Millioner, dette Kys til den hele Verden!«
bemærkes tørt, at et saadant Kys vilde være uappetitligt. Havde
Schiller opfordret til at forstaa Millionerne i Stedet for til
at omfavne dem, vilde han havt Forfatterens hele Sympati.
Denne Skribent er med andre Ord afgjort og udpræget
Verdensborger, og han ser med levende Tvivlsaand paa
Nationalfølelsens Overudvikling: Skrab Evropæeren, siger han, og du
finder Patrioten! Man turde maaske fortsætte: Skrab Patrioten
og du finder — dog man bør i Prosa undgaa Rim.
Som Ungdommen nutildags opdrages til Nationalstolthed og
advares mod Verdensborgeraand, saaledes lægges Individualisme
gerne for Had, mens den sociale Organisation, der udsletter
Enkeltpersonligheden, prises paa dennes Bekostning.
Aforismernes Forfatter kender tyske Forhold bedst, og som
Tilhænger af Nietzsche bedømmer han disse Forhold hvassest.
Med Forkærlighed gransker han den tyske Statskristendom,
der med sin Strudsmave er i Stand til at sluge en hvilken
som helst Selvmodsigelse: den sætter Pikkelhuen paa Hovedet
af Manden med Tornekronen, trykker ham i Stedet for Røret
et Magasingevær i Haanden, og lader ham saa bære sin
Purpurkaabe oprullet som til Feltmarche.
For at give en Forestilling om, hvorledes det ser ud inde
i Hovedet paa Europas vel mest omtalte Mand, lægger
Forfatteren en Person, der maa tænkes nogle Gange at have
samtalt med den Paagældende, disse Ord i Munden: Tænk
Dem en blændende, usammenhængende Gade i Nordamerika.
Dèr staar et græsk Tempel, som synes oprettet for en skøn
og ophøjet Guddom. Ved nærmere Eftersyn viser Templet
sig at være en Børs. Ved Siden deraf hæver sig en
Skyskraber: Det er paa én Gang en Metodistkirke, et
Hundehospital, et Paladshotel og et Posthus. Noget derfra standser
man ved en gotisk Kirke, der i hemmelighedsfuld Ekstase
stiger mod Himlen: det viser sig at være Telefoncentralen.
Saa følger en virkelig Kirke, der imidlertid har Mur tilfælles
med et Variététeater, og paa Teaterporten er der klæbet
Kæmpeplakater, paa hvilke »den stærkeste Neger i Verden«
ryster den hellige Faders Haand. Tilsidst kommer man til
et Bibliotek, i hvis Rotunde der spilles Fodbold paa et
Mosaikgulv, der er kopieret efter det, som findes i Theodorichs
Kapel i Ravenna; med andre Ord: Fortid og Nutid hulter
tilbulter mellem hinanden, alt Fortidigt ravgalt anvendt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
