Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Strøtanker om Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvindelighed og Lady-Væsen (Sammenligningen med Svaner
paaskønnes stærkt), den engelske Religiøsitet, der undgaar enhver
Yderlighed, Englændernes Kærlighed til det Nedarvede, som
hindrer dem i at foretage »afsindige Experimenter«; man
paastaar, at Englænderne er det eneste Folk, hos hvilket
Statstanken ikke har kvalt den Enkeltes Samvittighed.
Taler man med Franskmænd, glemmer man ikke at lade
et Ord falde om den henrivende galliske Esprit, om deres
Literatur, der er Evropas ypperste, om deres Køkken, der er
Evropas eneste, om den franske Kvinde, der ikke blot har
Ynde, men Intelligens, endog Forstand paa Forretninger, og
som er Mandens virkelige Veninde og Raadgiverinde. Man
henkaster en nedsættende Bemærkning om de Menneskers
Taabelighed, der mener, den franske Kvinde er den troløse eller
letsindige Skabning, som Romanforfattere undertiden skildrer.
Man fremhæver, at den franske Katolicisme (human, som den
er) staar Menneskenaturen nærmere end stiv engelsk
Puritanisme, fanatisk schweizersk Calvinisme, dogmatisk tysk
Lutherdom.
Kommer man sammen med Tyskere, taler man om den
glorrige tyske Reformation, der har underlagt sig Nordevropa,
om den pragtfulde historiske Skikkelse, Morten Luther: Her
staar jeg; jeg kan ikke andet osv. Med tyske Fritænkere lader
man dette Tema ligge, men dvæler ved tysk Alvor,
Grundighed, Videnskabelighed, tysk Kraft og Mod. Man glemmer
ikke heller Ordet: »Tænkernes og Digternes Land«. Man
dvæler længe ved den tyske Musik, der er den første paa
Jorden. Den tyske Kvinde har Gemyt. Hun er Kvinden for
Huset. Hun lever for sin Mand og sine Børn. Rhinens
Skønhed, gamle Borge og Ruiner. Heidelberg Slot, Goethe og
Weimar. Bismarcks Storhed som Statsmand. Havde vi ham!
Italieneren hører gerne om italiensk Ædelmodighed og
Ædelsind, om Renæssancen med dens uovertrufne Genier; man
nævner Navne som Leonardo, Michelangelo, Galilei,
Machiavelli; man glemmer ikke, at Italien har skænket Verden tre
Civilisationer, den antike, den romerskkatolske, Renæssancens,
og »staar i Begreb med nu at skænke os en fjerde«. Ingen
Olie kan sammenlignes med den italienske. Ingen Kvinde har
Ild og Lidenskab som den italienske. Luftens Klarhed i
Italien. Maaneskin i Venedig. Se Neapel og dø! — Italienernes
sunde Hedenskab under Katolicismens brogede Øjenlyst, deres
naive Sanselighed, deres barnlige Uskyld, selv naar de synder,
bør ikke lades uberørt i Samtalen med italienske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
