- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
252

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Strøtanker om Krigen - Historiske Ord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verdensmænd. Med Medlemmer af den høje Gejstlighed fremhæver
man derimod det Gode og Store i, at Romerkirken i en
anarkisk Tidsalder holder Avtoritetsprincipet i Ære.

Træffer den Nevtrale sammen med Russere, saa forsømmer
han ikke at betone det brede, aldrig smaalige eller pedantiske,
i det russiske Naturel. Han glemmer ikke at fremhæve, hvor
højt den russiske Roman under Turgeniev, Dostojevski og
Tolstoj har hævet sig, saa den i det 19. Aarhundredes
Slutning var bleven den ypperste i Evropa. Kommer Talen paa
den russiske Kvinde, saa forbigaar man ikke hendes
enestaaende Evne til Selvopofrelse, hendes Frihedskærlighed,
hendes forbavsende Dannelsesbehov. Et Ord bør ogsaa falde
om de russiske Stepper, de storladne, som svarer til den
russiske Folkesjæls og de russiske Folkesanges uendelige
Længsel og Tungsind. I visse Krese viser man sig imponeret
og betaget af det russiske Folks enfoldige og ærlige Tro, af
de Andægtiges Henrykkelse under Bønner, af det Korstegn,
enhver russisk Droskekusk gør foran Helgenbilledet, han kører
forbi, eller af den pragtfulde, mangestemmige Sang til Orglet
i den russiske Kirke.

Under den nationale Ophidselse, hvori alle Evropas Folk
under Krigen har befundet sig, vil — som Forfatteren
træffende og morsomt har udført — en haardnakket, gennemført
Smiger, der jo tilmed ikke lyver, kun fortier, gøre en
uimodstaaelig Virkning og skaffe den kloge og behændige Nevtrale
en Modtagelse med aabne Arme alle Vegne.

HISTORISKE ORD



(1916)

Rimeligvis gaar det de fleste Mennesker som mig, at naar
de hører en Sætning, de en Gang skal have sagt, anført enten
som morsom eller som træffende eller som dum, saa slaar det
dem, at de aldrig har sagt den.

For længere Tid siden blev det ikke sjældent fortalt, at
jeg engang skulde have kaldt en bestemt navngiven Herre
for Revolutionsfaaret, snart med denne Tilføjelse: »Det var en
noget vel bidende Ytring«, snart med denne: »Det kan da ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free