- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
276

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Fra en Amerikarejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lovgivning her ikke Baand paa en til det Yderste gaaende
Individualisme. Dog Individualisme betyder i Amerika ikke den
Enkeltes Isolerthed, men hans uindskrænkede Udvidekraft, hans
Evne til at voxe til Hval, der sluger Smaafisk, og til at gaa
i Flok med andre Hvaler for at organisere Opslugningen af
Smaafisk. Individualismen fører her til Bemægtigelsen af alt
Petroleum, alt Staal osv., saa Alverden maa give de Priser,
der fastslaas. Staten har, saa vidt jeg véd, end ikke begyndt
at overtage Jernbanerne; de ejes alle af Private, der tager
saa lidet Hensyn, som det lader sig gøre, til det almene
Vel.

Under saadanne Omstændigheder er Fristaternes virkelige
Forfatning ikke det tilsyneladende Demokrati, men Bigmandsvælde
og det Væsen, der her som andetsteds gøres af Stemmeretten,
virker forvirrende. Naturligvis vil det altid have en vis, ikke
ganske ringe, Betydning hvorledes der stemmes. Sligt skaber
en offentlig Mening, og denne Mening igen en Regering, som
ingen Haandfuld Milliardærer i det lange Løb kan komme
helt uden om eller helt beherske.

Men selve Stemmeretten byder saa faa Garantier. Fristaterne
har jo ikke nogen ensartet Befolkning. Der er foruden de
talrige Folkestammer af evropæisk Afstamning og foruden den
aarlige Tilstrømning af en Million Indvandrere de ti Millioner
Negre, som det aldeles ikke er lykkedes at indoptage.

Negrenes Stilling er et Problem, som ikke er løst. Efter
at den umaadelige Borgerkrig i sin Tid blev ført
(tilsyneladende) for at ophæve Slaveriet og sikre Negrene
Ligeberettigelse, er Sindenes Udvikling hos de Hvide aldeles ikke gaaet
i den Retning, som var ventet. I Unionen har de Sorte ikke
Ret til at gifte sig med de Hvide. Teatre, Klubber,
Jernbanevogne af første Klasse er ved Lov lukkede for de Sorte. I
Nordstaterne lever Negrene mest i underordnede, tjenende
Stillinger — der er naturligvis Undtagelser, dygtige Ingeniører
og Agerdyrkere, enkelte store Forretningsmænd — i
Sydstaterne er det dem forment at køre i Sovevogn med de Hvide,
at have Køjeplads sammen med de Hvide, at sidde til Bords
med de Hvide, og ved de offentlige Valg holdes de ved alle
Slags bedrageriske Fif borte fra Valgurnerne, slaas og sparkes
bort fra dem, i Fald Fiffene ikke nytter.

De formerer sig stærkere end de Hvide, de er formelt
amerikanske Borgere som de Hvide. Amerikas Feminister, der
ivrer for Kvindernes Valgret, vil ikke kunne negte
Negerkvinderne den. Det er, i Fald Racehadet dæmpes, da altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free