Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Jeg havde i nogen Tid siddet ene, da i Termini en ung
Mand med aabent Ansigt og kraftig Skikkelse traadte ind i
min Vogn. Han hilste og forestillede sig. Han var Græker,
og hans Navn var Theseus.
Et heroisk Navn, sagde jeg. — Jeg vilde nødig gøre det
Skam. — De er oprørt over en eller anden Minotauros og
vil nedlægge ham? — Ja, der er en Minotauros, jeg vilde
bekæmpe. — Til en Theseus hører en Ariadne. De har vel ikke
allerede ladet hende sidde paa Naxos? — Jeg er ene, som
De ser. Men jeg kender en Ariadne. — Har hun ført Dem
ind i Livets Labyrint og givet Dem Ariadnetraaden i Hænde,
saa De sikkert finder Deres Vej? Ak nej, min Ariadne er ikke
den antike. Den moderne Ariadne er traadløs som den mo
derne Telegraf. Ved Telegrafen betegner Traadløsheden et
Fremskridt; men ved Ariadne? Hvad mener De?
Desværre, sagde jeg, jeg frygter for, at Tilfældet er typisk.
Vor Ariadne er traadløs. Det er i vore Dage sjældent
Kvinden, der lægger Ledetraaden i vor Haand. Jeg tror, vi maa
finde den selv, allesammen, Mænd som Kvinder. —
Den unge Græker steg ud i Palermo.
Det, vi kalder Ledetraaden, det, som fører sikkert ind i
Tilværelsens Labyrinter og ud af dem, det, som leder til Sejr
endog over den friskeste gamle Minotauros, der uden Blinken
knuser Hundredtusinder mellem sine Kæber, det er, hvad
man med et andet Ord kalder Idealet.
Undertiden faar et Lands Ungdom Ledetraaden formelig
trykket i Haanden. Undertiden aabenbarer sig for et Lands
Ungdom dens Formaal i en Lysglans, saa det ikke kan
forfejles. Denne Ungdom staar da for et historisk foreskrevet
Ideal. Saaledes den italienske Ungdom mellem Aarene 1820
og 1870. Parteret mellem fremmede og indfødte Voldsmænd
led Italien Kvaler, der var fuldt saa haarde som Polens.
Meget, saare meget, tydede paa, at det vedblivende vilde faa
Polens Skæbne. Carbonariernes Oprør blev tilintetgjorte.
Rom blev stormet af Franskmændene. Men Mazzini havde
lært Ungdommen at ofre Arbejd, Frihed, Liv for denne ene
simple Tanke, Italien, ét og uafhængigt. Saa fulgte Garibaldi
og Cavour. Stykke for Stykke vandtes: Lombardiet først, saa
Toskana, saa ved heltemodige Opofrelser Sicilien og Neapel,
saa Venedig, saa Kirkestaten, indtil Idealet var virkeliggjort
paa Jorden, og Italien, der ikke siden Romertiden havde været
et uafhængigt Hele, stod der helt og frit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
