- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
283

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

Disse Slægter med deres Martyrer i Titusindvis lykkedes
det at leve og dø for et Ideal og se det virkeliggjort. Det
var et Frihedsideal. Nu, da det ikke mer er Drøm og
Længsel, er det hos den italienske Ungdom fulgt af et Magtideal.
Italienerne, der saa nylig kæmpede for deres egen Frihed,
kæmper nu for Magten, og den opnaas ved Undertrykkelse af
Arabere og Tyrkere i Tripolis.

Magtidealet er den tyske Ungdoms som det moderne
Italiens. Man stræber ogsaa i Frankrig at udfolde Mandighed
som Middel til Magt. Det er næsten kun ulykkelige Landes
Ungdom som Polens eller Finlands, der endnu ikke sværmer
for Magt, men for Frihed.

Hvad er den nordiske Ungdoms Ideal? At bevare de
nordiske Landes Uafhængighed er en Opgave, men ikke netop et
Ideal. Hvad vil den, Oplysning, høj Civilisation, Spredning af
Menneskelykke, Optugtelse til Heltemod? Den maa selv give
Svaret.

Foreløbigt bør de tre nordiske Magter og Folk se at holde
sammen. I Aaret 1905 sendte en Spøge- og Spottefugl mig
følgende Vers:

SKANDINAVISK FÆDRELANDSSANG

Tre vakre smaa Nationer

huser det høje Nord,

Hver tæller nogle Millioner

pæne Mænder og Koner,

selvglade smaa Persever,

hvis indbyrdes Afsky er saare stor.

Er Skandinaver lidt dorske,

iltert er dog deres Had.

Det ser man uden at forske,

Svensken foragter de Norske,

For Nordmænd er Danskerne Torske,

For en Dansk er en Svensker en rigtig Rad.

Svensken ser ned paa den Danske
som sølle, snaksom og snu.
For Dansken vil Nordmanden ganske
bondsk kun hans Sprog forvanske.
Svensk er for den fædrelandske
Nordmand fra Norge en Pest og Gru.

Tre dygtige Smaafolk heroppe
spænder, sædelig purt,
Ben for hinandens Kroppe.
Hver er i Blodtørst en Loppe,
i Kæft en halsende Moppe,
saadan gør hverandre de Livet surt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free