- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
286

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

Tilvejrs vi skulde
som skakende Røster,
og her maa vi rulle
som Graagarns-Nøster.

Vogt Dem for de Nøster!

Det er humoristisk at leve i en Tid, hvor Kvinden er bleven
en traadløs Ariadne (med og uden Stemmeret), og i et Land,
hvor Manden er i Stand til at spy Vrøvl i endeløse Kabler.

Vogt Dem til syvende og sidst for dem, der fortæller Dem
om Videnskabens Bankerot og taler ilde om Forstanden, dem,
der lærer, at Forstanden er et daarligt Værktøj, der kun kan
spalte og sønderdele, mens det Højeste alene naas ved Intuition,
blot findes ved Instinkt.

De Folk giver det gamle Raad: Vær Aladdin! Gaa du blot
med Hænderne i Lommen, saa gør Lampens Aand Mirakler
for dig!

Alle de afgørende Fremskridt i Videnskab og Teknik skyldes
den prøvende, experimenterende Forstand, de tusind Gange
gentagne Forsøg. Tal da aldrig overlegent om Videnskaben!
Tænk aldrig ringe om Forstanden!

Dog tro endnu mindre, det er min Agt at tale nedsættende
om Intuition og Instinkt. Intuitionen er det Første og det
Sidste, Begyndelsen og Enden, men den er ikke Vejen, ikke
Fremgangsmaaden. Intuition er ikke nogen Metode, og De
som Arbejdende behøver en Metode.

Intuition og Instinkt er Geniets Virkemidler; de er ikke
Redskaber for aandelige Arbejdere. Skønt den frembringende
Genius, Opdager, Kunstner visselig behøver megen Forstand,
er Syn og Naturdrift dog Hovedsagen for Geniet.

Geniet beundrer vi, men forsøger vi ikke at efterligne.

Der er f. Ex. i Malerkunsten adskilligt, som kan læres. Dog,
der er nogle faa, som ikke behøver møjsomt at blande Farver,
men som dypper deres Pensel i Morgenrøden, i Dæmringen, i
Himmelblaaet, i Tusmørket, i Halvlyset, i Skyggebølger, og
saa maler.

Der er adskilligt, som kan læres med Hensyn til god Retorik.
Men der er nogle faa, hvis oratoriske Stils Brokade af og til
brister i Folderne, saa Poesiens nøgne Skønhed ses derunder.

Der er Enkelte, der har udforsket Naturen saa grundigt, at
de har kunnet den udenad, som Michelangelo har kunnet
fremstille overmenneskeligt skønne Mands- og Kvindeskikkelser
uden Model. Han har formaaet at spille Naturen fra Bladet.
Michelangelo laa dér paa Ryggen paa sit Stillads for at male

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free