Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Royal Society i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
sterer mod en lignende Omvurdering af deres egen Literatur fra
modsat Side. Jeg mener, at engelsk Kritik af fransk Literatur og fransk
Kritik af engelsk Literatur gerne er forudindtaget, medens engelsk
Kritik af engelsk Literatur og fransk Kritik af fransk Literatur som
oftest er ufuldstændig. Den engelske Kritik kan ikke frigøre sig fra
vor britiske Ølands-Moral; den franske Kritik kan ikke undlade at
betale sin Told til Pariser-Intelligensen, at yde sin Afgift til borgerlig
Snusfornuft eller til Normalskole-Disciplens Hovmod og Paradoxi. De,
Dr. Brandes, tilhører en Nation, der historisk og intellektuelt er
fremragende, men som i Antal er lille. Som Kritiker var dette det bedste,
der kunde hænde Dem, og det er i høj Grad heldigt for os, som læser
Deres Bøger. Rigtignok har De nylig udtalt, at Engelskmænd ikke
læser Deres Bøger synderlig meget. Maaske er det saa i
Almindelighed, jeg véd det ikke. Men én Ting véd jeg, at Udtalelser af Dem
overmaade ofte anføres i vor Presse. Deraf fremgaar, at Deres
Læsere — hvor faa eller hvor mange De nu har — maa have læst Deres
Bøger ikke én, men tre Gange og kender Deres Meninger udenad, og
nogen større Hyldest kan jeg ikke tænke mig.
Da jeg, efter at have talt i Sheffield iforgaars og efter
Ankomsten til London igaar ved Middagstid har holdt Foredrag
i Aftes Kl. 9 paa Engelsk i Caxton Hall, Kl. 11 paa Fransk
i Marble Arch House, var det min Hensigt at hvile mig lidt
idag. Men jeg bortførtes til Skuet af den store skønne
Udstilling af Malerier fra det 18. Aarhundrede i Bondstreet og
derefter til Beskuelse af Englands Mynt under Vejledning af
selve Sir Thomas Elliott. Min Følelse, da jeg i Aften tog til
Royal Society’s Middagsfest, var just ikke Træthed — det lider
jeg ikke af — men en vis Uro for efter saa mange brogede
Indtryk daarligt at gøre Fyldest.
Saa blev jeg anbragt her i Kredsen af de ypperste Mænd,
mellem Mr. Arthur Macquarie og Sir Edward Brabrock, med
saa mærkelige Personligheder nær mig som Mr.
Scaramanga-Ralli og The Right Honorable Sir Rennell Rodd, Englands
Gesandt i Rom, der for ikke mange Maaneder siden var
elskværdig nok til at vise mig det lille Hus ved den spanske
Trappe, hvor Keats har boet, og som nu er indrettet til et
Museum for Minder om ham, Shelley og Byron, det Hus, i
hvilket jeg selv desværre alene var repræsenteret ved en tysk
Piratudgave, et Brudstykke, den foretagsomme Forlægger
vilkaarligt havde revet ud af en af mine Bøger.
Fra alle Sider kom venlige Blikke mig her i Møde; jeg
modtoges som Ven. Saa rejste Mr. Arthur Macquarie sig og
talte til mig med den Blanding af sårt, feagtig, exotisk Poesi,
der udmærker hans mig saa kære Digtning, og det lystige
Vid, som findes hos en Mand, der med godt Humør har set
Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
