Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Overhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fantasi og beundrer for hans Fremsyn, endelig Edmund Gosse,
min tidlige Ungdoms Ven, hvem jeg skylder mer end nogen
anden med Hensyn til Indvielsen i britisk Aandsliv. Jeg har
ham kær, og jeg elsker overhovedet mine Venner, som jeg har
eller har havt dem tyndt strøede over Europa. Venskab stiftes jo
i Regelen mellem Jævnaldrende, og dets egentlige Tid er
vistnok den første Ungdom, da Sindene er aabne,
Modtageligheden næsten ubegrænset, Meddelsomhed en Trang og
Fortrolighed den naturligste Ting af Verden, saa snart der blot
findes nogen Sympati og nogen gensidig Forstaaelse eller nogen
fælles Stræben.
Saa gaar Aarene, og Venskabet varer, skønt Sindet har
trukket sig sammen og Blufærdigheden er taget saa stærkt til,
at fuld Fortrolighed er udelukket. Mænd, der lever i
forskellige Lande, kun træffes med lange Mellemrum og sjældent
har Tid til Brevskrivning, vedligeholder deres Ungdoms
Venskab. Den ældre Mand staar nogen Tid som i et Net af
Venskabsforbindelser. Der er som oprettet Ledninger,
hvorigennem der stadigt gaar en Strøm mellem ham og Mænd
rundt om paa Kloden, graanede som han. Det fremmer deres
Forstaaelse af hinanden, at de omtrent i samme Alder, paa
samme Udviklingstrin, har oplevet alle de store historiske
Begivenheder i deres Levetid. Disse Venskabsforbindelser
strækker sig som fine, usynlige Traade over Jordkloden, kun
tænkte Traade, der ideelt holder Mændene sammen, og deres
jævnlige Telegrafering til hinanden er traadløs.
Det som herved vækker Forundring og Eftertanke, er især,
at den Enkelte har Venner, som indbyrdes er stærkt uenige,
stundom endog er indbyrdes Modstandere. Han holder fast
ved hver af dem, ligesom magnetisk, med den Side af hans
Væsen, der er beslægtet med Vennens. Endmere opfordrer
det til Eftertanke, at hver Enkelt end ikke behøver at være
synderlig enig med sin egen Ven, og at disse to ikke
desmindre føler sig forbundne. Overensstemmelsen beroer
øjensynligt paa noget, der ligger langt, langt dybere end Meninger.
Men Aarene gaar, og Vennekredsen tyndes ud. Man mister
Ungdomsvennerne i stedse større Antal ved Døden, altsom
Kuglerne flyver tættere og man som i Stormskridt rykker den
usynlige, uindtagelige Skanse nærmere, hvorfra den visse Død
lurer og truer. Man mister Ungdomsvennerne ved alle Livets
Skæbner, Genvordigheder, Misforstaaelser, Giftermaal, Afstande,
sjælelige Forandringer og Forvandlinger, tidt uden Skyld fra
nogen af Siderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
