Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler ved de Danskes Fest I og II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Læg saa ogsaa Mærke til, hvor mange der paa Grund af
Sprogets Ubekendthed ikke kan naa frem til Anerkendelse,
f. Ex. den Flok af udmærkede lyriske Digtere, sande Kunstnere,
undertiden store Kunstnere, som Danmark ejer. Ikke et
Menneske i England kender naturligvis Sophus Michaelis’ Navn.
Og dog har disse Digtere, af vort Sprog med dets Millioner
af klangløse E-Lyd formet en Lyrik, der hverken staar
tilbage for den italienske eller den svenske, ja klinger nok saa
smukt som begge disse.
Sammenlign Danmark med andre Lande, og De vil finde,
at selv for de største har Landet visse Fortrin. Hvad er vi
i Omfang mod Rusland! Men vor Regering fører ikke Krig
mod Landets Ungdom. Medens den russiske Regering fængsler
unge Entusiaster i Titusindvis, og klynger dem op i Tusindvis,
lader vi enhver tænke som han vil. Har vi ikke Russernes
Magt, saa har vi heller ikke deres tykke Uvidenhed, deres
plumpe Barbari.
Da i Finland Kvinderne kom ind i Landdagen, deklamerede
den først valgte Kvinde imod, at en ung nøgen
Kvindeskikkelse, der forestillede Helsingfors, var bleven stillet op i et
Springvand paa et Torv: Man vilde altsaa indføre Udlandets
sædelige Fordærv i Finland. — I Danmark betragtes det
som saa naturligt, at en Statue er nøgen, at end ikke den
mest Ulærde, end ikke den Dummeste, tager Forargelse deraf.
Der er gammel kunstnerisk Kultur i Folket.
Se til England, som vi skylder saa uendelig meget. Det
har Farmere, men det har ingen Bønder. Eller iagttag dets
Kvinders politiske Fanatisme i Anledning af Stemmeretten.
Vor sunde Fornuft har gjort sligt umuligt. Vi, som
Nordmændene, giver Kvinderne Stemmeret, og Ingen misbruger
den.
Tyskerne overgaar os ofte ved Dygtighed og Flid. Men vi
har hos os intet Kastevæsen, intet Militæraristokrati. Vi har
kun en lille Hær. Men naar Tyskland har saa vældig en
Krigsmagt tillands og tilvands, er der Grund til at spørge, om
det er Tyskland, der har Krigsmagten, eller Krigsmagten, som
har Tyskland.
Ogsaa for Frankrig har vi Fortrin. I Frederik Poulsens
Under Hellenernes Himmel lever Hovedpersonen i Athen i
fransk Selskab. Den franske Gesandts Frue dér er meget
overrasket over hvad hun hører om, hvorledes det fri Samliv
mellem Ugifte af de to Køn kan finde Sted i Danmark uden
Anstød. Og Forfatteren fremhæver med Rette dette Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
