Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler ved de Danskes Fest I og II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
kun de allerfleste. De er ikke engang allesammen dejlige
indvendigt, om end de allerfleste mener det om sig.
Det er jo med Kvinder som med Skildpadde. Der gives
to Slags: forloren Skildpadde og ægte Skildpadde. Saaledes
ogsaa forloren Kvindelighed og ægte Kvindelighed. Nu gaar
der det Sagn om en Ret forloren Skildpadde, at den saaledes
fortabte sig i Selvbeundring, at den tilsidst ansaa sig for en
ægte, levende Skildpadde. Saaledes skal det efter Sigende
ogsaa undertiden gaa med den forlorne Kvindelighed; den
anser sig efterhaanden for ægte.
Nu arter denne ægte Kvindelighed sig jo naturnødvendigt
paa forskellig Maade i de forskellige Lande.
Visse Grundtræk er dog fælles.
Jeg hørte engang en Spøg om Diplomater: Den lyder
saadan: Naar en Diplomat siger: Nej! mener han: Maaske! Naar
han siger: Maaske! mener han i Reglen Ja! Naar han siger:
Ja! saa er han ingen Diplomat.
Denne lille Spøg naaede i Selskabet til en noget døv gammel
Herre, der ikke opfattede alle Ordene, og fortalte den videre
i denne efter min Mening meget dybsindigere og mere engelske
Form: Naar en Dame siger Nej! mener hun Maaske! Naar
hun siger Maaske! mener hun i Reglen Ja! Naar hun siger
Ja, er hun ikke nogen Dame.
Dette er jo nærmest den engelske Opfattelse af Kvindelighed.
Jeg troer, at i Danmark, hvor Conveniensen er mindre stiv
og barsk, mener vi ikke, at den, som siger Ja, derfor
ophører at være Dame. Det er muligt, at ogsaa hos os den, som
siger Nej, mener Maaske; men Manden bør da helst skaane
hende for Overhæng; thi den, der vindes ved Overhæng, er
ingen solid Erobring. Hvad endelig angaar det lovende
Maaske, saa er dette ikke det Svar, de lidt stoltere iblandt os
vilde smigres ved at høre.
Dog før vi lærer Kvinden at kende som Dame, lærer vi
hende alle at kende som Moder. Som saadan er hun for os
uden al Sammenligning, hævet over Kritik. Siden lærer vi
det smukke Køn at kende i alle Kvindelighedens Former og
Skikkelser, oftest som overbærende mod de Svage, beskyttende
de Svage.
Saaledes ser vi Kvinderne bære over med deres Mænd.
Som Ordet lyder: Svaghed, dit Navn er Mand! Saadan ser
vi Kvinderne elske deres Børn: Svaghed, dit andet Navn er
Barn!
Der gaar et Sagn om at Kvinden ogsaa elsker de Stærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
