- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
306

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Manchester - Tale i Edinburgh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306

Men vi føier det bedst; der er kun lidet betalt tilbage af
den uhyre Gæld, hvori vi staar til Dem.

Ifald enkelte Nulevende, der er kendte her, kan komme i
Betragtning, er hvad vi yder kun at betragte som den
Foræring, en lille Dreng giver sin Fader. Faderen er godmodig
og overlegen nok til at skjule for Barnet, at han selv er den
Kilde, fra hvilken Foræringen stammer, da den er erhvervet
for hans egen Kapital.

Mine personlige Bidrag til Deres Literatur er i ethvert
Tilfælde et Barns Gave til Faderen. Des mere taknemmelig er jeg
for at jeg er bleven modtaget af de Lærde i denne gode By
ikke som en Rival, men som en fremmed Broder.

tale

(paa Engelsk)

i Edinburgh 9. December 1913.

Sir Walter Scott har engang kaldt Skotland Albions bedre
Halvdel. Ordet er maaske træffende; men det medfører den
urigtige Forestilling, at Skotland er den kvindelige Part af
Unionen. Dog skotsk Nationalfølelse er særligt mandlig. Dens
Løsen er: Ingen udæsker mig ustraffet.

Da Nationalfølelsen for hundred Aar siden tog sit Opsving
i evropæisk Literatur, var det Skotland som bragte de første
Frembringelser af historisk Bomantik til Verden. Thi i
Skotland var Nationalismen forbundet med rige og ærværdige
Minder om utæmmet Uafhængighed. Altid har den skotske
Mand sagt med Burns:

May liberty meet wi’ success!

May prudence protect her from evil!

May tyrans and tyranny tine in the mist

And wander their way to the devil!

Skotterne var aldrig synderligt talrige. De har sjældent
overgaaet deres Modstandere i Talstyrke. Derfor er Trods
bleven et af deres væsenlige Karaktertræk.

Hvor betegnende, at Skotterne i Middelalderen næsten stadigt
tog Modpavernes Parti!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free