- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
307

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Edinburgh - Tale i Shakespeare Reading Society i London

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

307

En sand skotsk Sang er i al dens Korthed Burns’s:

I’ll be merry and free,

I’ll be sad for naebody,
If naebody care for me,
I’ll care for naebody.

Kortfattethed, Fynd er skotske Egenskaber. Hvis De vil
mindes Navnene paa de største Skotter, der har stemplet deres
Lands, undertiden endog Europas, Civilisation for lange Tider,
John Knox, David Hume, Thomas Reid, Adam Smith, Robert
Burns, Walter Scott, Andrew Lang, saa vil De lægge Mærke
til, at de alle har Enstavelses-Navne: Knox, Hume, Reid,
Smith, Burns, Scott, Lang. Ogsaa den største tyske Filosof,
hvis Navn kun har én Stavelse, Kant, var af skotsk Byrd.

Det virker sindbilledligt, de var alle fyndige Mænd, hvem
Ordgyderi var forhadt.

Dersom Skotterne viser deres Fjender en rynket Pande og
fremstaaende Øjenbryn, (er beetle browed som de kaldes), saa
er de til Gengæld gæstfriere end noget andet Folk mod deres
Venner. Al anden Gæstfrihed bunder oprindeligt i
Kedsomhed. Araberen i hans Ørken, Nordboen paa hans Herregaard,
var i gamle Dage gæstfri, fordi deres Liv var kedsommeligt,
uden Forandring og Afvexling. Den Fremmede hilstes med
Glæde, fordi han kunde fortælle underholdende Nyt.

I Skotland er Folk gæstfri, skønt de aldeles ikke keder sig.
Hede Kilder strømmer fra deres Sjæle og møder Gæsten.
Jeg har intet morsomt Nyt at fortælle Dem, og De har
modtaget mig, som havde jeg det. Deres Gæstfrihed danner den
indre Modvægt til Deres Trods.

tale

(paa Engelsk)

i London, ved Shakespeare Reading Society’s Fest 17. December 1913.

Af de mange Taler til min Ære maa jeg særligt takke for
Lady St. David’s varme og ildfulde Ord. Naar man i denne
Kreds, som har viet sig til Shakespeare-Forskning, og hvor
jeg har den Glæde at se en Kenderinde af Shakespeare som
Mrs. Charlotte Stopes ved min Side, saa enstemmigt udtaler
sig til Fordel for mit Forsøg paa Shakespeare-Tolkning, saa
troer jeg at Velviljen mod mig for en stor Del skyldes andre

20*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free