- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
308

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Shakespeare Reading Society i London - Tale for Sophus Michaëlis, i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Shakespeare-Fortolkeres Plumphed. En Elefant traf paa sin
Vej et af Moderen forladt Strudsæg og satte sig paa det for
at ruge det ud.

Det er en ringe Fortjeneste, at min Fremgangsmaade ikke
har været denne.

Under den Splittelse, som for Tiden raader mellem alle
Folkeslag og Menneskegrupper, er der en eneste Ting, som
ener Menneskeslægten: Beundring og Ærefrygt for Geni.

Man kalder Geniets Værker udødelige. De er det ikke i
sig selv.

Tusinder af de skønneste græske Statuer blev sønderhuggede
af religiøs Fanatisme. Tusinder af den græske Literaturs
bedste Værker, Mesterværker af Sofokles og Aristofanes og
Simonides, er forsvundne ved Menneskehedens Ligegyldighed.

Vi har alle været grebne som af en dyb, personlig Sorg,
da La Joconde var bleven stjaalet fra Louvre; vi frygtede
Maleriets Tilintetgørelse. Vi føler os lykkelige over, at det i
disse Dage er blevet fundet.

Med andre Ord, Geniets Mesterværker er betroede til vor
Omhu. Alene vor omsorgsfulde Dyrkelse sikrer dem
Udødelighed.

Iblandt de store Forenere og Sammenfattere af
Menneskeslægten er den Genius en af de største, hvis Navn Deres
Selskab bærer. Han er den angelsaxiske Stammes sande Konge,
Konge ogsaa over den nordamerikanske Republik, og Konge
over alle de Mennesker af hvilkensomhelst Race eller Stamme,
som kender og elsker ham.

Han maa hyldes, opføres og læses, saa han aldrig kan gaa
i Glemme.

Dette Selskab underholder den hellige Ild paa hans Alter.

tale for sophus michaelis

(Kjøbenhavn, 26. Januar 1914).

Det første, Sophus Michaelis udgav i Prosa, var en lille
Fortælling Astrid, en Hverdagshistorie om en fattig ung Pige,
der bliver ansat i en Butik. Hun er fra først af strengt
ærbar som strengt ærlig, lige saa god som smuk, bliver fristet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free