Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Bergen - Tale i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Aar siden erfor jeg, at Byen Aachen havde indbudt mig, men
jeg havde glemt at svare. Königsberg har indbudt mig; jeg
svarede, at Rejsen syntes mig vel lang. Da jeg for nogle Aar
siden talte i Breslau og kom til at sige, det egentlig var
underligt, man havde indbudt mig gennem et Concert-Bureau og
ikke personligt, flk jeg til min Beskæmmelse denne Oplysning:
»Vi har skrevet gentagne Gange til Dem, men har aldrig faaet
noget Svar.« Jeg er visselig ikke fornem, men af Nødvendighed
skødesløs, og jeg faar saa mange Breve, at de fleste forbliver
ubesvarede.
Naar jeg kommer til Bergen, er det, fordi Bergen ikke som
de andre Byer, jeg nævnte, er en Stad, jeg kender fra
Geografien. Hvor sjældent jeg end viser mig her, mit Hjerte
hænger ved Bergen.
tale
i Kristiania 18. Februar 1913.
I Anledning af Studentersamfundets Jubilæum skrev jeg i
Minerva et Par Linjer om de vexlende Æmner, man i min
Levetid dér havde drøftet. Jeg nævnte en Bække,
Statsraa-dernes Bet til at komme i Stortinget, det absolute Veto,
Forholdet mellem Kønnene, Konsulatsagen, tilsidst ogsaa det lidt
pudsige Spørgsmaal, om man skulde ære Ungdom eller
Alderdom. Jeg mente, Intet forbød at ære dem begge, i Fald det
ellers var nødvendigt at tage Stilling til slige Abstraktioner.
Mine Ord var uden al Braad.
Ikke destomindre svarte et Par Maaneder efter Hr. Knut
Hamsun i en meget heftig Tone, at Ungdom og Alderdom
var ikke Abstraktioner, og at det var latterligt at høre en
Mand, der havde tilbragt sine yngre Aar med »at skrige
sig hæs« til Bedste for Ungdommen, nu som gammel ikke
mere huske sin egen Gerning, men henvende sig til
Jævnaldrende.
Der var nogle Unøjagtigheder i dette. Dels tilbragte jeg
adskillige af min første Ungdoms Aar med Forherligelse af
gamle danske Storheder i 80 Aars Alderen (som Hauch,
Winther, Bødtcher) eller i 70 Aars Alderen (som H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
