Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Minneapolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Man kan ikke paa smukkere og sandere Maade udtale, hvor
flygtig den Enkeltes Opdukken af Livsoceanet er. Et Signal,
som følges af Mørke, et Raab af en Røst, som snart derefter
for bestandig forstummer.
Vi klamrer os til Minuttet. Tre Gange har jeg talt i
Minneapolis idag, Klokken er nu henved otte og Klokken 10,20
gaar mit Tog.
Jeg har engang sammenlignet Livet med et Taarn, som Alle
maa bestige. Højest regnet et hundrede Skridt fører derop.
Men næsten Ingen naaer paa langt nær saa højt. Det gælder
for Enhver, at saasnart han naaer et vist Trin, hvis Tal han
ikke forud kender, glider han ud, styrter ned og knuses. At
der gives et i Regelen ikke altfor højt Trin, der giver efter
under hans Fødder, som var det Lemmen til en Faldgrube,
saa han falder og forsvinder, det véd han forud. Han véd
kun ikke, hvad Nummer Trinnet har, om det er det tyvende
eller det tredsindstyvende eller et andet; men at et af de
Trin, han betræder, giver efter med ham, det véd han sikkert.
Man skulde tro, at i en saa truet og usikker Existens de
samtidigt Existerende udviklede nogen Medfølelse med
hinanden, var hinanden til gensidig Hjælp. For Døden gives der
ingen Medicin, men for de talløse Lidelser, Tilværelsen rummer
og kan bringe hver Enkelt, gives der Lægedomme og Trøst.
Er det saa ikke egnet til at vække Eftertanke, at ikke
desmindre gaar største Delen af Individernes som af Nationernes
Liv hen med efter bedste Evne at skade og ødelægge
hverandre. Som om ikke Døden var det Eneste, hvorpaa man
er sikker, søger Staterne ved evindelige Krige at forkorte Liv
i Hundredtusindvis. Som om ikke Lidelsen var Livets store
Onde, søger de Enkelte at volde hverandre saa mange
Ydmygelser, Tilsidesættelser, Nederlag og Kvaler som blot
overkommeligt.
Den samme Personlighed, der i visse Livsforhold og visse
Timer er en lystig Fætter, en munter Selskabsmand, en
elskværdig Spøgefugl, viser sig i andre Situationer som en
uhæderlig Concurrent, en lav Bagvasker, en ondskabsfuld
Forfølger, en troløs Ven. Og det samme Menneske, der som
Chef i Fred eller Krig ikke er stort andet end en Morder og
Bøddel, optræder i et godt Lag, ved et festligt Bord eller
overfor vakre Damer, han vil behage, som fuld af pudsige,
lattervækkende Indfald, som djærv, men aaben og godmodig,
Manden med Hjertet paa rette Sted.
Saa sammensat er de Flestes Væsen, at Banditter i Regelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
