- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
326

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Minneapolis - Tale i New York

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

anser sig for ærlige, og Usselrygge for det meste troer sig i deres
Ret. Kan vi da undres over, at Mennesker uden ret at vide
hvad de gør, ødelægger det kortvarige Liv for hverandre?
Eller over at Folkeslagene gør hverandre Livet surt?

Vær glad ved Deres Lod, at De har slaaet Dem ned i dette
store Land, hvor Mulighederne er talløse og Fordommene faa.
Her viser Liv og Død sig ikke sjældent i Skikkelse af en
Hvirvel og en Malstrøm. Men der er noget, som er værre
end at fornemme en Hvirvels Sus om sit Hoved, det er at
trædes ihjel af Gæs. Og der er noget, som er værre end at
gaa tilbunds i en Malstrøm, det er at ædes op af Utøj. I
smaa Lande er der fuldt af politiske Gæs og i smaa Samfund
er der fuldt af journalistisk Utøj. Alt Tungt bliver i store
Forhold lettere at bære, og for den, som har Udholdenhed
og Held, er der en Mulighed aaben til Rigdom, Ry og Sejr,
som lokker alle de ypperste og stærkeste Evner frem i Sjælen.

tale

(paa Dansk)

i New York ved de Danskes Banket 7. Juni 1914.

Denne Dag har for mig ikke blot været en smuk Dag, men
en bevæget. Jeg kom fra Soundbeach i Formiddag, blev paa
Pennsylvania Station afhentet af en udmærket ung Dame, hvem
jeg skylder meget, Miss Catherine D. Groth, og af en
udmærket og elegant Forlægger Mr. Crowninshield, fik kun Lov
at klæde mig om, og blev saa kørt tre Kvarter ud i Landet
til et skønt Herresæde og dettes skønne Ejerinde. Der saa jeg
ved en Lunch adskillige af de 400, de Herrer og Damer, som
kroner Bygningen i de Forenede Stater; fik efter
Tilbagekomsten nogle Minutter til Omklædning, og var til Dinner i
Ritz med et lille ganske udsøgt, om end mig hidtil ganske
fremmed, Selskab, i hvilket jeg følte mig saa veltilpas, at man
atter og atter maatte telefonere fra Comedy Theatre, at nu
blev Publikum utaalmodigt, for at faa mig løsrevet og kørt
derhen. De selv har derefter været Vidner til mit Held, har
set, hvorledes Folk stod i Venterække et Par Blocks ned ad
Gaden. Over tusind Mennesker maatte gaa fra Teatret med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free