Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Men hvor sjælden det end skete, at forældrene fra oven
tiltaltes eller omtaltes endog biot med så milde ord som de nys
an-forte, lykkedes det dog aldrig til fulde at indgyde den store mængde,
navnlig landbefolkningen, hin grundige afsky for dem og alt deres
væsen, uden hvilken statens og kirkens forbandelser og
banlys-ninger måtte tabe en stor del af deres kraft. Den bajerske
historieskriver Aventinus (Thurnmeyer von Abensberg, ded 1534) er uhyre
forbitret over sine samtidiges blindhed i så henseende: hvor ofte
og hvor groft folk end blev tagne ved næsen af disse
landsforræderske skælmer, anså man dem dog for »hellige«, hvem det var
formasteligt at være hård imod. Med en så mægtig forbundsfælle 29
som overtroen faldt det ikke Sigenerne vanskeligt at blænde og
dåre. de enfoldige. At hånd spåningen, hvor vei af østerlandsk
oprindelse, længe havde været bekendt i Vestevropa, særlig også i
Tyskland, kom vore »Nyindiere« vei til pas: de havde da et
skornet jordsmon for sig, hvori de straks kunde gore deres udsæd.
Mange i Bologna blev spåte af hertug Andreas’s hustru; og 1427
lod mange Parisere og Pariserinder sig kige i hænderne af
Sigeu-ernes troldkvinder, som skilte sig derved på en temmelig
skalkagtig måde. 1 et tysk skrift, forfattet 1448, forsikres i øvrigt, at
Sigenerue »både kvinder og mænd, börn og gamle« drev den kunst 30
chiromantia. Stor var også troen på deres herredomme over ilden.
En tryllerod, skænket af en Sigenerhövding, dæmpede straks den
stærkeste lue. Ti naturligvis spillede urternes löndomsfulde kraft 31
Ommelandene 1627 (gentagen 1640): „Vant doopen der Landtlopers
kinderen, die heydenen genoempt worden, welck niet sall geschieden, tensy
blyck, dat sy Christenen syn ende liaer bekeereu" Dirks s. 88.
Kyrkio-Lag ocb Ordning, som Cail then Elofte Ålir 1686 hafuer låtit författa,
udg. 1687 s. 32. Sml. Kristian d. 6te ned. f. § 6 anm. 64; og de
interessante betænkninger om fantebörns dåb og konfirmation af Broch og
Sundt i dennes Fjærde årsberetning om fantefolket 1865 s. 37-50.
29. Annal. Boior. libri septem 1554 s. 827; C’hronika (på tysk) 1566
bl. 523.
30. Juvenal 6te satire vers 583 f. — Hartmann von der Aue, der
levede omkring 1200, i Erec vers 8136 (Haupts udg. 1839 s. 247). —
Grimms Mythologi 1835 Anhang s. L XV, kap. 103. I England vakte
Sige-nernes „palmistry" straks regeringens mishag.
31. Martin Zeiller Das erste hundert Kpisteln [1640] 3die udg. 1648
s. 416. Sml. Liebich s. 63 f.; J. W. Wolfs Niederländische Sagen s. 495
og J. Nepomuks Deutsche Alpensagen s. 169 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
