Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
for nogle, uafladelig at ligge på valfarter til eller fra de hellige
steder (Romfährter, st. Jabobsbriider o. s. v.), lönnede det sig
bedre for andre at prange med martyrdommens og vidunderets
strålekrans: de lob om med jærulænker og med brevskaber fra
fremmede fyrster og borgemestere, som udviste, at de i 6 eller 7
år — »for deres kristendoms skyld« — havde ligget fangne i et
tårn eller om bord på en galej, hvor lænkerne omsider havde åbnet
sig af sig selv, efter at de hårdt prøvede havde lovet jomfru Marie
eller en anden helgen et sølvkors, et pund voks, en messedragt
ell. desl.; lofter, som det naturligvis var dem en samvittighedssag,
ved fromme medkristnes gaver, at få indfriede jo for jo heller.
Men »af tusinde sagde ikke én sandhed«: brevene og seglene
var falske, lænkerne købte eller stjålne. Den historiske baggrund
for denne lejlighedsdigtning dannedes naturligvis af Tyrkernes
re-ligionsfanatisme. I en forordning fra 1654 omtales »de som
falskelig udgiver sig for pilgrimme eller fangne af Tyrken«; og
samtidig advarer en forfatter mod de fra Bømen, Ungern, Polen og
Tyrkiet incfetrömmende bedragere, der bar fodlænker og bånd, og
beråbende sig på dokumenter i alle mulige sprog samlede almisser
36 til kristnes udløsning af tyrkisk fangenskab.
Det var dog ikke alene det fra kirkelæren udrindende overmål
af tro, der hjalp vagabonderne til at forny deres mont; det samme
gælder om megen anden gennem tidernes mørke nedarvet overtro.
For ikke at tale om de såkaldte skattegravere, af hvis flydende
37 tunger og fantastiske fiksfakserier almuen endnu lader sig fortrylle,
var alrunehandlerne på færde med deres »alräunlein«: små
menneskebilleder, der sagdes opgravne under en galge (men i virke-
det af Zarncke uforståede „Stirncnstosser" hos Sebast. Brant =
Stirn-stosser i Lib. vag. kap. 5.
36. Om valfarerne se bl. a. Lib. vagat. i det 2det, Ilte og24de kap.
Sebastian Francks Sprichwörter (1511) 2, 76 a. Om lænkeførerne Lib.
vag. kap. 3; forbud mod deres omstrejfen i den sveviske kreds aftrykt i
Knipschildts Tractatus de jurihus et privilegiis civitatum imperialium
1657 s. 1160 f.; Ahasverus Fritsch De mendicantibus validis (1660) optrykt
i hans Opuscula varia (1731-32) 2, 4, 243 f. — sml. neden for i § 2.
37. Lib. vag. i 2den del (Sefdgräber af jødisk se/el dreek);
Avé-Lalle-mant 2, 266 ff. jf. Liebich s. 66 ff. om nutidens Sigenere, og Dirks s. 159
f. om en Sigenerkvind 1561. — Både af Bebel og Crusius henføres i
øvrigt skattegravningen til scholastici vagabundi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
