Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
bedste hoveders overvejelser, i fortegnelserne over det brogede
væv af nogle romanske og mange jodiske gloser og fremfor alt
af selvgjorte, til dialekterne støttede, tyske ord, som man i
begyndelsen kaldte rotvælsk d. e. tiggersprog, på et senere
standpunkt også »tyvesprog«. Flere omstændigheder førte det
nemlig med sig, at så vei dette lavede sprog som dets brugere,
rot-vælskerne eller gaunerne (at nedertysk gau vever, snu), under-
46 kastedes skriftlig behandling.
Bortset fra en halv snes klassenavne på omløbende gavtyve,
optegnede i sidste halvdel af det fjortende hundredår ved Dithmar
47 von Meckebach, kanonikus og kansler i Breslau, er det først
hundrede år senere, man steder på grundspirerne til en rotvælsk
literatur; og det i det sydvestlige Tyskland eller rettere i det nordvestlige
Schweiz, der ved sin beliggenhed var særlig udsat for
sammenstimling af vagabonder fra alle kanter og af forskellige
nationaliteter. Basel var derfor en af de 6 tyske stæder, der havde et
»fristed« for stoddere og stakler (Giler und Lahmen). Oet lå ved
Byens nordøstlige side, på Kolenberg (kulsvierbjærget), hvor der
fandtes herberger for fremmede omløbere, som derfra med
»rigs-fogdens« tilladelse og under hans opsyn gennemtiggede staden efter
visse bestemte regler, — en efter tidens lejlighed ret
formåls-tjænlig indretning. Men også de indfødte tiggere og tiggersker
havde for en del tilhold på Kolenberg. hvor end videre de folk
bode, der besörgede byens mest ringeagtede forretninger:
kloakrenserne, kaminfejerne, skarpretteren og hans knægte m. fl. Den
derværende tiggerkoloni nød visse friheder, hvorfor dens indbyggere
48 kaldtes »Freiheitsknaben« eller biot »Freiheiten«: de dannede en
46. Om „rotvælsk" se neden for § 7 beg. rot (f. e. i rotboMz
tiggerherberg) henforer jeg til „roden vetus. j. rotteyen, coneursare, peruagari
ter-ras, gal. råder" [af lat. rotare] i Kilians ordbog. Sebastian Münsters
oversættelse „ruber barbarismus", gentagen af Gesner, efter hvem Kiliau
har „roodwalsch", mi betragtes som mislykket trods al den umage,
Avé-Lall. gör sig (3, 13-18) for at forklare rot = roth. Vrang er også hans
udledning(1,8-11) af .,gauner" lra Sigenerne; „Zigauner" er kun skriv- eller
læsefejl for Zigauner.
47. Aftrykte og fortolkede af Hoffm. v. F allersleben i Weimar.
Jahr-bueh 1, 328 tf. jf. Avé-L. 4, 55 f.
48. Jf. Juffart, der rot ist oder freiheit" lib. vagat. [= jaufer i Scbmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
