Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inden jeg giver en fremstilling af de vigtigste omløber-klasser, skal
jeg göre nogle almindelige bemærkninger om statsmagtens stilling
og holdning over for fremtrædelsen i det hele.
Forskellige forhold bidrog til at svække virkningen af de
lovbud og foranstaltninger, hvormed regeringen søgte at hæmme og
forebygge omløberiet. Allerede den omstændighed, at løsgængeri
— et begreb, man gav en vid udstrækning[1] — og tiggeri, i al fald
på landet, først efter reformationen var blevne genstand for offenlig
forfølgelse og verdslig straf,[2] måtte for så vidt lamme
myndighedernes handlekraft, som det ny og uvante i fremgangsmåden kun var
lidet skikket til at skaffe sig indgang og finde påskönnelse i det
mindste hos almuen; og dog var et vist medhold af den offenlige
mening fremfor alt nødvendigt, hvis der skulde bringes noget
tilfredsstillende ud af de efterhånden påbudne aarlige »ransagninger«[3]
eller inkvisitioner. Hovedskylden lå imidlertid i det hele
bestyrelses-væsens mangel på enhed og styrke. Det vil i så henseende
være tilstrækkeligt at kaste et blik på beskaffenheden af det, så at
sige, officielle apparat, hvorigennem man, navnlig på landet,
stræbte at ramme de nævnte tvende udskejelser fra god
samfundsorden.
I tidsrummet fra Lutherdommens til enevældens indforelse
udstedtes didhørende ordrer af kongen,[4] stundum efter overvejelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>