27 (Tatere og natmandsfolk i Danmark)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden jeg giver en fremstilling af de vigtigste omløber-klasser, skal
jeg göre nogle almindelige bemærkninger om statsmagtens stilling
og holdning over for fremtrædelsen i det hele.

Forskellige forhold bidrog til at svække virkningen af de
lovbud og foranstaltninger, hvormed regeringen søgte at hæmme og
forebygge omløberiet. Allerede den omstændighed, at løsgængeri
— et begreb, man gav en vid udstrækning[1] — og tiggeri, i al fald
på landet, først efter reformationen var blevne genstand for offenlig
forfølgelse og verdslig straf,[2] måtte for så vidt lamme
myndighedernes handlekraft, som det ny og uvante i fremgangsmåden kun var
lidet skikket til at skaffe sig indgang og finde påskönnelse i det
mindste hos almuen; og dog var et vist medhold af den offenlige
mening fremfor alt nødvendigt, hvis der skulde bringes noget
tilfredsstillende ud af de efterhånden påbudne aarlige »ransagninger«[3]
eller inkvisitioner. Hovedskylden lå imidlertid i det hele
bestyrelses-væsens mangel på enhed og styrke. Det vil i så henseende
være tilstrækkeligt at kaste et blik på beskaffenheden af det, så at
sige, officielle apparat, hvorigennem man, navnlig på landet,
stræbte at ramme de nævnte tvende udskejelser fra god
samfundsorden.

I tidsrummet fra Lutherdommens til enevældens indforelse
udstedtes didhørende ordrer af kongen,[4] stundum efter overvejelse

[1] Det sættes i forbindelse med forpligtelsen til at tage fast
tjæneste: fo. om tjænnestefolk og løsegængere af 16/11 1619 §5 (store reces
2—21—2); sml. endnu politifo. for landet af 25/3 1791 § 1-3 (plak. 16/12 1840).
Lommeprokuratorer sattes i klasse med og behandledes som løsgængere,
se neden for § 2 anm. 33.
[2] Se Scheels Dissertatio de publicis actionibus et inquisitionibus
in causis pænalibus § 18 ff.
[3] Spiren til dem ligger allerede i reces 1537 § 16, jf. rec. 1615 §
44. Fuldt udviklede fremtræder de i fo. 16/11 1619 (gentaget 15/8 1655), store
reces 2-21—2 og 3; fo. 12/5 1657, jf. Danske lov 3—19—18, fo. 5/5 1683
(fo. 21/2 1702 III-1 slutn., 24/2 1708 fl. st., reskr. 6/11 1739 hos Fogtman 4,
1, 766).
[4] Kancelliet var det store ekspeditions-kontor, hvor brevskaberne
førtes til bogs og hvorfra de udsendtes i afskrifter (i begyndelsen sjælden
på prent), og hvortil indberetningerne undertiden sendtes (ned. for § 2
begynd.); jf. Suhms Ny samlinger 1ste dels 1ste hæfte og sml. f. e.
Jacobsen i Histor. tidsskr. 5, 409 f. — Undtagelsesvis indeholdes en hidhørende
befaling i en kongelig skrivelse til rigshofmesteren, se ned. for § 6 under
1574. Om det lidet udviklede i rigsembedsmændenes (hofmesterens, den
kongelige kanslers og marskens) stilling til forretningsgangen se
Aschehougs Statsforfatningen i Danmark og Norge s. 386.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/natmand/0043.html

		Tatere og natmandsfolk i Danmark / 27 (1872) Author: Folmer Dyrlund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|