Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
under Kristian den femte, gled dets forretninger efterhånden over
19 i hænderne på kancelliet, der i tidens løb, foruden at være en
art »regeringens sekretariat«, hævede sig til at blive et hovedled
af den udøvende og lovberedende statsmagt, ünder den nævnte
konge, hvem indførelse af god politiorden meget lå på hjærte, gik man
dog ud på at sikre den höjere politimyndighed en mere selvstændig
tilværelse: der indsattes 11183] en kongelig politimester eller
politimester for Danmark med en politikommission ved siden.
I folge den ældste instruks for politimester Klavs Rasch strakte
lians myndighed sig, foruden til Kobenhavn, også til »de andre
købstæder«, hvis byfogder skulde lade sig instruere af ham; og
dette udvidedes snart til landet, hvis herreds- og birkefogder blev
20 hans »fuldmægtiger«. Kommissarierne i politikommissionen, i
udi statskollegio af J§ s. å. (Årsberetninger fra gehejmearkivet 2, 159).
— I indledningsbemærkningen til udkast til instruks for collegium status
(og for colleg. cancellariæ) i den rostgårdske håndskriftsamling på
uni-versitetsbibliot. nr. 13 i 4 hedder det: „was die Polizey helanget, so
theilen wir dieselbe, ausser der Religion und Justitzwesen, in so viel
Classes oder Collegia ab, so viel Verrichtung unsers Stats und Regirung
wir vor uns linden." Om ordets betydnings-udvikling hos os se Kolderup
-Rosenvinge i Grundrids af den danske politiret, 2den udg. s. 3-5.
19. Udviklingen og overgangen er ikke fuldkommen tydelig, dels
fordi flere af de ældste instrukser mangler, dels fordi flere af dem, som
haves (se Arsberetn. anf. bind), er lidet oplysende om de henholdsvise
forretningsområder. At få disse afstukne og respekterede var i sig selv
en vanskelig opgave; hvorom også vidner ikke alene de betydelige
afvigelser mellem provisionalanordningen og bevarede specialinstrukser, men
også snart indtrædende sammenstud og rivninger f. e. mellem
rentekammeret og kancelliet (se Suhms Ny samlinger 1, 17 f. og 25 jf. patent
1700 og senere bestemmelser), eller mellem collegium status (hvilket jeg
ikke finder nævnt i nogen senere instruks end i Griffenfelds som
rigs-kanceller af J 1674) og kancelliet, i hvis skæbne år 1676 danner et
vendepunkt (oprettelsen — efter Griffenfelds fald — af „et formel
kancellikollegium" ved instruks af V). Jf. (N. Slange?) i Suhms Ny samlinger
1, 18 og 19 samt Holberg anf. st. s. 334 (hvor tidsangivelsen ikke
stemmer med Riegels Forsøg til femte Kristians historie s. 126, jf. 194.
— Statskollegiets og gehejmekonseillets protokoller er nu gåede til
grunde).
20. Instruks af ’,3 16S3 (i instruktionsbogen nr. 1 bl. 169 ff.) § 3:
kngl. mandat af f 1684 („og det lige så vei i deres egne birker og
herreder som i proprietærernes birker,som i deres herreder kan være
beliggendes"): instruks 5 1691 (trykt) § 4. „Alle kongelige forordninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
