Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ledes først efterveerne af den ulykkelige svenske krig, siden den i
andre henseender heldbringende nordiske krig tærede på landets
marv, var det heller ikke nogen let sag, så at sige, af rå rod at
skabe en ny og brugelig embedsstand. Navnlig lader det sig ikke
nægte, at de for retsplejen og polititjænesten så höjt vigtige
under-øvrigheder, herredsfogderne o. s. v., fremdeles i lang tid lod
meget tilbage at ønske med hensyn til dannelse og dygtighed og 28
deraf flydende moralsk uafhængighed. Dette var en naturlig følge
dels af deres mangelfulde (eller manglende) forberedelse dels af
deres uheldige lönningsmaade: en såre knap fast lön (i bolig og
og jord, eller penge derfor, og i korn) og et misligt sportelvæsen; 29
1696. Rigtignok skulde de private birkebetjæntes udnævnelse stadfæstes
af kongen (fo. | 1696 og flere reskripter), og vei skulde
stiftbefalingsmændene føre et skarpt tilsyn med dem (instruks 1682 § 4, 1690 § 3);
men hvad selv en borgerlig birkerets-ejer torde tillade sig, iår man en
forestilling om ved reskript \ 1739 (Fogtmans Alfabetisk register 2, 409.)
— Fo. om sognefogders beskikkelse m. m. af 1791 skaffede kancelliet
megen ulejlighed med greven på Langeland, se dets skrivelser af | og
45 1792 samt y 1793; o. s. fr.
28. Se f. e. Jörgen Billes skildring af by-, birke- og herredsfogderne
i Vendsyssel ved 1730 i Bruuns m. fl.s Danske samlinger 4, 196 ff. sml.
Fynbo landstings domme f. e. y 1731, ff 1733, V 1734, V 1739 (i Mundts
Ugeskrift for retsvæsen 1870). — På ryttergodserne kom efterhånden
„regimentsskriverne" til at spille en vigtig rolle som retsbetjænte, sml. f.
e. fo. ’g" 1695 med fo. ’i 1723; resk. | 1734 § 3.
29. Den herredsfogder (og birkefogder) ved lovens 1—5—18 tilsagte
frigård sattes ved reskript } 1690, efter den ny matrikkel, til 8 tønder
hartkorn. Med udlæggelsen af disse gårde (jf. reces 1643 i 2—6—19 og
instruks for amtmændene af J 1690 § II) synes det imidlertid at have
gået langsomt, og indtil de kunde skaffes til veje, tilstodes der ’ved det
nævnte reskript herreds- eller birkefogden en årlig godtgörelse af 30
rigsdaler, hvilken sum altså må antages at udtrykke den omtrentlige
besiddelsesværdi for et år af en sådan frigård i hin tid (jf. beregningerne
over underskudet af en skattegård af samme störrelse ved 1688 i Riegels
Kristian den 5te s. 426 f. og ved 1730 af J. Bille i D. sml. 4, 230 ff.).
Hertil kom 1 skæppe korn (byg) af hver bondegård på 6 tønder hk. eller
derover og | sk. af hver under 6 tønder hk. efter den ny matrikkel (fo.
V 1688 jt’t. med fo. | 1690 § 4), eu ydelse, der voldte mange hånde
bryderier, og for ryttergodsernes vedkommende blev afløst med 2 skill, for
hver t. hk. (jf. fo. V 1715, T<, 1720 og ff 1721). Disse 30 rigsdaler (jf.
endnu indberetning fra eu jysk herredsfoged 1735 i Hübertz’s Aktst.
vedk. Århus 3, 219) og dette korn var længe herreds- (og birke-)fogdernes
eneste faste lön. — Den elter et i Viborg afholdt møde (L. Akseisens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
